Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 30. august 2026
13. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Matthæusevangeliet kap. 20, vers 20-28:

Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.«

Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.« Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre.

Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Prædiken:



Da jeg var omkring 17-18 år og gik i gymnasiet, skulle vi på et tidspunkt skrive en stil med overskriften: 'Mit liv og min hverdag, når jeg er 30 år.'

Unge andre steder i Europa fik samme opgave. Målet var at få et indtryk af: Hvad drømmer og forestiller unge i Europa sig om fremtiden? Måske var netop min årgang blevet udvalgt til projektet, fordi vi ville fylde 30 i år 2000, som vi dengang så meget frem til: Tænk sig - det første år i et helt nyt årtusind!

Jeg kan ikke huske, om vi hørte mere til projektet. Men det var en rigtig god opgave at få. Fordi vi skulle sætte ord på vores drømme og forventninger. Vi blev sat i gang med den proces, det er at finde ud af, hvad man gerne vil bruge sit liv til - og hvad der skal til, for at få det liv, man drømmer om.

Så længe man drømmer, kan alt jo lade sig gøre. Der er frit valg på alle hylder og ingen begrænsninger. Man kan drømme om alt. Også om at få de mest indflydelsesrige pladser her på jorden og i Guds Himmerige. Det sidste drømte Zebedæus' to sønner Jakob og Johannes om. Og de fik deres mor til at bede Jesus om de to fine pladser - fordi de nok alligevel ikke selv turde spørge ham om det.

Det er ganske naturligt at drømme og se fremad. Ligesom det er naturligt at se tilbage og spørge sig selv: Blev det så, som jeg drømte om? Vi ser fremad og vi ser tilbage - hele livet. Mest fremad, mens vi er unge. Og som årene går, ser vi mere tilbage.

Jeg håber, I kunne lide salmen 'Du lagde livstid i min krop,' som vi sang lige før. Den er et tilbageblik over et levet liv: Både med taknemlighed - og med den erkendelse, at ikke alt gik, som man håbede. Ind imellem tog man fejl - og førte sig frem, mens man gjorde det helt forkerte. Men også midt i mine fejltagelser:

Så sank jeg altid i din hånd. Nemlig Guds hånd.
Det husker jeg på vejen hjem.

Vejen hjem - det er vejen tilbage til Gud, hvor vi har hjemme og altid er ventede og velkomne. Hvad enten hovedet er fyldt af drømme og ønsker, eller af fejltagelser vi fortryder - eller af noget tredje eller fjerde. Vi må sige det hele, lige ud og som det er, til Gud. Ligesom de to brødre og deres mor gjorde til Jesus.

Vi må også være stumme og tavse, og synke ned i Guds kærlige hånd. I det alt sammen bliver vi grebet og båret. Det må vi tage til os og prøve at huske på vejen hjem. Ligesom vi må bede Gud om hjælp til at forsone os med det liv, vi fik - og dem, der kom og gik, som det så fint står i sidste vers af salmen.

Apostlen Paulus levede i de første årtier efter Jesu død og opstandelse. Paulus erfarede at synke i Guds kærlige hånd og blive tilgivet.

Først havde han drømt store drømme om at udrydde alle kristne. Paulus førte sig frem med forfølgelse og vold mod de første kristne. I den soleklare overbevisning, at han gjorde det helt rigtige. Indtil en dag, hvor han pludselig selv så Jesus i et himmelsk syn, og blev blændet og faldt til jorden. Han sank i Guds kærlige hånd. For Paulus blev døbt og tilgivet.

Fra da af drømte Paulus om at rejse hele vejen rundt langs Middelhavets kyst med budskabet om Jesus Kristus. Han nåede desværre ikke længere end til Rom, hvor han kom i fængsel. Så brugte Paulus tiden i fængslet til at skrive breve.

Vi hørte lidt af hans første brev til Timotheus. Der er ingen bitterhed eller bebrejdelser. Kun stor taknemlighed over at have mødt Guds kærlighed og barmhjertighed - og nu at kunne vise sin taknemlighed ved at give budskabet om Jesus Kristus videre.

Vi kan lære noget af Paulus væremåde: Han blev ikke hængende i sine tidligere fejl. Han tog Guds tilgivelse til sig - og så var det ellers med at komme videre og prøve at tjene Gud og mennesker mere og bedre end før.

Han efterlevede Jesu ord. Det største man kan opnå her i livet, er at tjene sine medmennesker. Derved tjener man også Gud.

Jesus sagde det på den her måde:

Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener. Og den der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.'

At tjene handler ikke om at tjene mange penge og blive rig. Det handler derimod om at have fokus på andre - fremfor på sig selv. At tjene betyder, at man bruger sine evner og viden - tid, ressourcer og kræfter til at gøre sit bedste for andre mennesker.

Jesus levede selv som et tjenende menneske. Lige efter at have sagt det her, kom han til Jeriko, hvor to blinde tiggere sad i vejkanten og bad ham om hjælp. Jesus rørte ved deres øjne - og så kunne de se.

Selvom vi ikke har Jesu' guddommelige kræfter til at gøre blinde seende - kan vi sagtens tjene ligesom Jesus gjorde. Vi kan for eksempel tage en blind eller svagtseende i hånden, så han eller hun ikke snubler, men kommer sikkert frem. Det er at tjene.

Jesus sagde om sig selv: 'Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.'

Jesus gav sit liv som løsesum for vores fejl og synder. Han døde for vores skyld. Han drak lidelsens bæger - og gav sit hjerteblod for os - til tilgivelse, befrielse og evigt liv. Vi kan ånde frit og bruge alle vores kræfter på at tjene og leve for hinanden. Lige til det sidste åndedrag.

Og så må vi tro, at vi derefter får at se, at Jesus åbner døren til Guds Himmerige. Og at han har gjort en plads parat til os dér.

Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke 6. september 2026 Prædiken i Særslev Kirke 16. august 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 9. august 2026 Prædiken i Særslev Kirke 2. august 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 26. juli 2026