Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 19. juli 2026
7. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Gamle Testamente:
Prædikerens Bog kap. 3, vers 1-11

Alting har en tid, 
for alt, hvad der sker under himlen, 
er der et tidspunkt. 
En tid til at fødes, en tid til at dø. 
En tid til at plante, en tid til at rydde. 
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. 
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. 
En tid til at græde, en tid til at le. 
En tid til at holde klage, en tid til at danse. 
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. 
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. 
En tid til at opsøge, en tid til at miste. 
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. 
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. 
En tid til at tie, en tid til at tale. 
En tid til at elske, en tid til at hade. 
En tid til krig, en tid til fred. 

Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget? Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør. 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Matthæusevangeliet kap. 10, vers 24-31

Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.

Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«

Prædiken:

Lige nu er det sommer. Solskin, lyst og varmt fra tidlig morgen til sen aften. Sommer er godt - og indimellem er det næsten for meget af det gode. Så er det rart at finde sig et sted skyggen, hvor det lufter lidt, få noget koldt at drikke og lytte til fuglenes sang. Der er mange fugle i luften lige nu. Fugleungerne er nemlig i gang med at lære at bruge deres næb og vinger - og de travle forældrefugle gør hvad de kan, for at få ungerne på vingerne.

Mon I genkender de to gråspurve? Engang havde vi denne 20 kr.-seddel med de to gråspurve på. Jeg synes, det er den kønneste pengeseddel, vi nogensinde har haft.



Man kan ikke få ret meget for 20 kr. Sådan var det også på Jesu tid. Dengang blev 2 spurve blev solgt for en skilling. Men Gud har omsorg for alle sine skabninger. Også de mindste små spurve ser Gud. Gud er med dem. Både når de flyver frisk og frejdigt rundt og synger - og når de falder til jorden.

På samme måde har Gud også omsorg for os mennesker. Jesus siger, at Gud kender os så godt, at han endda ved, hvor mange hår, vi har på hovedet. Selv de små ting er ikke glemt at Gud. Vi er ikke tilfældigt og anonymt her i verden. Gud kender os helt ind i vores inderste væsen. Gud kender og bevarer os. Vi er i Guds hænder. Og alle vores tider er i Guds hånd. Så skiftende og modsætningsfyldte, som vores tider nu engang er det:

For lidt siden hørte vi fra Prædikerens bog i Det Gamle Testamente: Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt: En tid til at fødes, en tid til at dø - osv.

Selvom ordene er nogle tusind år gammel - rummer de en livserfaring, som gælder til alle tider: Livet har mange forskellige kapitler og tider - og livet er fyldt med modsætninger. Sommetider er modsætningerne der på én og samme tid:

Man planter sommerblomster - og rydder dem væk, der visnede i hedebølgen, på trods af man var flittig med vandkanden. Man møder mennesker og knytter bånd - og man mister kontakten igen. Man omfavner og engagerer sig - og man afviser og lægger afstand. Man river ned og man bygger nyt. Man samler sammen og gemmer hen - og man smider væk og deler ud.

Man tier stille - og man taler højt. Man sørger - og man er glad. Man elsker og man hader. Der en tid til krig og en tid til fred. Ja, selv krigen har sin tid. Men lad os dog bede Gud om, at krigenes tid snart må få ende, selvom der desværre ikke er noget, der tyder på det lige nu!

Det er stærke ord og klog livserfaring. Ordene er en god hjælp til at acceptere og forlige sig med, at livet rummer skiftende tider - og at nogle tider er hårde og svære - hvor det er op ad bakke.

Men når Gud nu er almægtig og har omsorg for os - Hvorfor gør han så ikke livet lettere for os? Hvorfor bliver nogen ramt af ulykke og sygdom? Hvorfor oplever nogen, at andre mennesker gøre dem ondt og ødelægger livet for dem? Hvorfor tillader Gud, at nogle mennesker bliver så hårdt ramt?

Det giver Jesus ikke nogen forklaring på. Men han siger, at vi, hans disciple og tjenere ikke står over ham, vores Herre. Jesus selv blev ikke skånet for lidelser og andre menneskers ondskab. Det gør vi så heller ikke. Måske kan det give os trøst, mod og udholdenhed, at Jesus selv har oplevet svære tider. Han ved godt, hvad vi er oppe imod. Han har selv været der.

Vi kan ikke gennemskue meningen med alt, hvad Gud tillader ske. Måske får vi et klarsyn engang i Himlen. Måske vi til den tid, kommer vi til at se en rød tråd og en mening med alle de forskellige ting, som skete i vores liv. Men her og nu har vi ikke sådan et klarsyn.

Derimod har vi et himmelsk ovenlys i de ord, som Jesus sagde. Jesus sagde: 'Frygt ikke' - igen og igen. Gud er med i det lyse - og Gud er med i det mørke.

Og for nu at få det helt ned på jorden, så skal vi synge til sidst: Gud skærmer underfuldt endnu den orm, min fod nedtræder. Gud er med alle sine skabninger - også dem vi kommer til at gøre fortræd. Det er tankevækkende - og en trøst.

Lige nu er det sommer. For mange er sommer en tid, hvor man har god tid. Tid til at gøre noget andet end til dagligt. Tid til at komme udenfor i naturen - og blive forundret.

I de her varme dage, har jeg sat vand til fuglene i en gammel underskål til en potteplante. Det er hyggeligt at se på, når de små spurve sætter sig og får en tår at drikke. Også insekterne kommer og får en tår at drikke. Det er fascinerende. En hveps sætter sig på kanten af underskålen. Forsigtigt - for den skal jo ikke falde i og drukne eller få våde fødder. Kun en tåbe frygter ikke havet! - Forsigtigt stikker hvepsen sin snabel i vandet - som et langt tyndt sugerør - og slukker sin tørst.

Sommer er tid til at blive forundret: Hvor har Gud skabt det hele forunderligt! Også de små ting har Gud styr på: Som vores hovedhår og hvepsenes snabler.

Jesus sagde også: Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene.

Sommer er tid til at få en snak på bænken, over hækken eller hvor vi nu lige møder hinanden. Jesus Kristus lever med i vores liv og vil noget med os. Han hvisker os i hjertet og øret, hvordan vi kan bruge tiden til at gøre noget godt for hinanden.

Jeg tror at vi er her - for at tænde lys - tænde lys for hinanden. Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke 16. august 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 9. august 2026 Prædiken i Særslev Kirke 2. august 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 26. juli 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 12. juli 2026