Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 7. juni 2026
1. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 12, vers 13-21

En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.« Men Jesus svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«

Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«

Prædiken:



Tænk, hvis Ejlby Kirke ikke lå her. Tænk, hvis der heller ikke fandtes kirker andre steder på Fyn og i Danmark. Tænk, hvis vi ikke havde en eneste kirke at gå hen i med livets store glæder og store sorger. Om søndagen og om hverdagen? Der ville mangle noget, hvis kirkerne ikke var her. Der ville mangle tro, håb, trøst, pejlemærker for livet, evighedsperspektiv og fællesskab.

Det har lige været pinse - kirkens fødselsdag. I år er fødselsdagen meget rund! Den kristne kirke i Danmark fejrer sin 1200 års fødselsdag. Den danske konge Harald Klak blev nemlig døbt i juni 826 i Frankerriget. Kejser Ludvig den Fromme sendte munken Ansgar med kongen Harald Klak til Danmark. Ansgar skulle være præst for kongen og hele folket.

Der har været mange andre kristne præster og prædikanter før Ansgar - og der har været endnu flere efter. Men det er altså godt med et årstal. Så kan vi hejse flaget og sige 'Tillykke til os alle sammen'. Og først og fremmest: Stor tak til Ansgar og alle de andre, fordi de vovede pelsen og rejste herop til Danmark.

Tak fordi de døbte og lærte vores forfædre og formødre om Jesus Kristus og alt, hvad han har sagt. Tak fordi vores forfædre og formødre byggede kirker. Nogle digtede salmer og andre sang eller spillede dem. Nogle døbte og prædikede. Nogle sad i menighedsråd - andre passede kirkegårde. Også i vores tid tager mange del i alt det, der sker i og omkring vores kirker og som vi alle kan nyde godt af.

Pointen er: Det er ingen selvfølge. Det begynder med mennesker. Mennesker, der deler hvad de selv er så glade for, at det selvfølgelig skal bruges, deles og gives videre til andre.

Derfor er det først og fremmest med stor taknemlighed, at vi fejrer 1200-års jubilæet. Det er et stort privilegium at have kirker. Det er en dyrebar arv, som vi skal passe godt på og give videre. Den måde, man bedst passer på noget, er ved at bruge det, dele det med andre og give det videre. I stedet for at lukke sig om sig selv - og ville beholde det hele for sig selv. Det kommer der ikke ret meget liv og glæde ud af.

Bruge - dele - give videre. Det gælder troen og kirken, som vi fejrede fødselsdag for i pinsen. Det gælder frihed og demokrati, som vi har fejret i denne uge med en ny regering og Grundlovsdag. Og det gælder selvfølgelig også vores dagligdag - og alt, hvad vi får og ejer og har. Vi har ikke fået noget for at beholde det for os selv. Det skal bruges - deles og gives videre - til glæde og gavn for andre.

Dagens evangelium begynder med to søskende, som skulle dele arven efter deres afdøde forældre. Det lader til, at den ene havde taget hele boet til sig. Den anden kom i hvert fald hen til Jesus og bad ham hjælpe sig med at få sin retmæssige arv: Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.

Jesus ville ikke være skifteret. Alligevel gav Jesus sin mening til kende ved at fortælle en lignelse: Han fortalte om en landmand, der fik en stor og god høst. Landmanden lagde store planer om at bygge større lader - gå på tidlig pension og leve af den store høst resten af sit liv. Det nåede han så ikke - fordi Gud krævede hans liv, samme nat.

Skal landbruget nu have et hak i tuden af Jesus? Det ville nu nok være at tage sig det for nært. Jesus fortalte om landmænd, hyrder, fiskere, købmænd, fædre og mødre i sine lignelser - fordi det var noget, de fleste kunne genkende.

Hvad gik der galt for det succesrige bonde? Han druknede i sin store høst. Han glemte sine medmennesker. Han så kun, hvordan den store høste kunne gavne ham selv: Så min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad.

Pointen i Jesu lignelse er enkel: Vi skal åbne hænderne og tænke på vores medmennesker. Vi skal dele - i stedet for at skrabe til os. Vi skal bruge, hvad vi har fået, til gavn for andre.

Bonden bliver kaldt en tåbe i Jesu lignelse. Det tåbelige er ikke, at han fik en stor høst. Der lå mange timers fornuftigt arbejde og dygtigt landmandskab bag den store høst. Det tåbelige er heller ikke, at han ville bygge større lader og passe godt på høsten. Det er rettidig omhu og respekt for ressourcerne.

Det tåbelige er, at han ser sin høst som noget han kan slå sig til ro med: Slå dig til ro, spis, drik og vær glad.

Jesus under os ikke rist eller ro. Vi har ikke fået vores evner og muligheder, for at vi skal slå os til ro og lukke os om os selv og vores egne. Penge og evner, ressourcer og muligheder, friheden og demokratiet, kirken og troen - alt sammen er det Guds gaver, som vi må gøre vores bedste for at bruge rigtigt, så det bliver til gavn for andre og flere.

-

Det er sommer nu. Den danske sommer med byger, der går og kommer. Tænk, at vi har fået sådan en lys sommerdag givet, hvor vi kan nyde alt det grønne, blomsterne, fuglene - solen og den blå himmel (- eller hvad farve den nu har): Vi skal lægge ejerfornemmelserne til side - og i stedet se, at alt - simpelthen alt - er Guds og tilhører Gud. Men stor tak til Gud. Fordi vi har fået lov til at låne det, mens vi lever. Og tak fordi vi har fået lov til at leve. Tak for det, Gud! Så må vi sandelig også prøve at gøre vores bedste!

Da Jesus er færdig med lignelsen, siger han: Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.

Hvad er det så at være rig hos Gud? Måske - at kunne se, hvor meget, vi faktisk har fået til låns fra Gud? Tak Gud, for alle dine gaver. Og hvis det er svært at se Guds gaver: Så følg opfordringen i den næste salme: Gå en tur i den friske luft og se dig omkring:

Gak ud, min sjæl, betragt med flid
i denne skønne sommertid
Guds underfulde gaver!

(Den Danske Salmebog nr. 726 - vers 1)

Amen.
Prædiken i Særslev Kirke 19. juli 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 12. juli 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 21. juni 2026 Prædiken i Særslev Kirke 14. juni 2026 Prædiken i Særslev Kirke 17. maj 2026