Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 17. maj 2026
6. søndag efter påske
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Johannesevangeliet kap. 17, vers 20-26

Jesus sagde: »Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.

Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.« 



Prædiken:

I det år, jeg fyldte 20, var jeg på højskole i Sønderjylland. Et af højskolefagene hed 'uld'. Vi fik lært om hele vejen fra får til strikketrøje! Vi besøgte en fåreavler i Tøndermarsken - og hørte om, hvordan hun passede sine får og klippede dem.

En dag kom vores højskolelærer med et par sække og bredte en masse nyklippet uld ud på aviser: 'Værsgo' at rense ulden for halm, skidt og møg!' Det var en udfordring for sarte fingre og næser! Så blev ulden vasket i et gammelt badekar - og derefter kartet.

Karter er ligesom to stive børster. Man lægger et stykke uld på den ene. Sætter karterne sammen og trækker dem fra hinanden - og på den måde strækker og reder man uldens fibre ud til lange, fine og bløde totter. Vi fik hver sin rok og spandt de lange fine uldtotter sammen til en sammenhængende tråd. Rokken sørgede for, at de fine totter og tråde blev tvundet og snoet sammen til en nogenlunde ensartet tråd - til garn. I de sidste uger på højskolen, strikkede jeg et par vanter af uldgarnet, som jeg selv havde spundet. Dem var jeg vældig stolt over.

Nu kommer pointen: Sommetider kan man godt føle sig ligesom en let uldtot. Så kommer der et vindpust. Så let som ingenting flyver uldtotten hen over marken. Hvem er jeg i grunden - og hvor hører jeg til? Er jeg bare en uldtot, der flyver tilfældigt rundt, som vinden blæser - og om lidt er jeg væk?

Set i forhold til de utallige mange mennesker, som har levet deres liv på vores klode - og alle de mange som lever her lige nu - er hvert enkelt menneske kun som en lille uldtot i mængden. Men vi hører til hos Gud, vores Skaber og himmelske Far.

Engang tog den store Skaber også dig og mig i hånden. Det var lige nu, han ville have, at vi skulle være til. På sin himmelske rok, spandt Gud os små uldtotter sammen med mange andre mennesker til et stærkt bånd.

Det fascinerende med uld er, at så længe det kun er en enlig tot - så er det nemt at pille fra hinanden. Men når ulden er spundet til en tråd - skal man virkelig bruge mange fingerkræfter for at rive tråden over, hvis man i det hele taget kan. Sådan er vi forbundet med hinanden i et stærkt bånd.

Gud og Jesus har spundet sig selv ind i båndet. Helligånden - Guds og Jesus' ånd og kraft, strømmer gennem alt - og knytter os sammen - og gør os til ét. Et stærkt bånd.

For tre dage siden, var det Kristi Himmelfartsdag. Jesus blev taget op til Himlen. Han sidder ved Guds højre hånd. Det betyder ikke, at Jesus nu er et sted langt borte. Det betyder det modsatte: Jesus er overalt og alle steder og ganske nær - ligesom Gud Fader og Helligånden er det.

For lidt siden hørte vi fra Paulus' brev til romerne: Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.

Det er en svimlende tanke: Jesus beder for os - hver eneste af os. Som en fortsættelse af, at Jesus bad for mange, mens han var her på jorden.

I dagens stykke fra Johannesevangeliet beder Jesus for sine disciple. Ikke kun de disciple, som fulgte ham dengang - Jesus retter også blikket fremad: Ikke for dem alene - altså disciplene - beder jeg. Men også for dem, som ved deres ord tror på mig, sagde Jesus.

Jesus ser frem mod de mange generationer, der er kommet til siden. Det er helt svimlende at tænke på, at Jesus også havde os i tankerne, da han for snart 2000 år siden bad denne bøn. Det tror jeg virkelig, at han havde.

Igen og igen beder Jesus om, at vi må være ét. At vi må være ét i fællesskabet med Gud Fader - ét i fællesskabet med Jesus - ét i fællesskabet med Helligånden - ét i fællesskabet med hinanden. Et stort fællesskab - mellem mennesker og Fader, Søn og Helligånd. Et stærkt og ubrydeligt bånd, hvor det er kærlighed og god vilje, som binder os sammen - og er den røde tråd.

Jesus beder om, at den kærlighed, som Gud har elsket ham med - også skal være i os - og at han selv må være i os.

At være ét betyder ikke at være ens og være enige om alting. Men at ville anerkende fællesskabet med hinanden - og det i sig selv en rigelig udfordring.

Når Jesus beder om, at vi må være ét - kan jeg ikke tillade mig, at synes, at andre mennesker er mig uvedkommende. Vi er fælles om at leve af Guds kærlighed og nåde - fælles om at være søskende i Guds store familie.

Måske vi sommetider skulle bede Gud om at strække os lidt ud med sine karter, så vi kun blive lidt mere rummelige og tålmodige?

Fra Guds side er tålmodigheden stor og båndet ubrydeligt. Som Paulus også skrev: Der findes ikke noget, som kan bryde båndet - hverken mennesker, guddommelige magter eller alverdens ulykker. Ingen og intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Nu bliver det snart pinse - allerede på næste søndag. Pinseunderet gentager sig, hver gang Gud sender Helligånden til os og i os. Helligånden skaber kærlighed og binder mennesker og Gud sammen - på kryds og tværs. Helligånden knytter jords og Himmels hjertebånd - skaber tro og fællesskab.

Må Gud selv sende Helligånden over os og i os - og karte os og spinde os sammen i den enhed, han vil. Så skal tråden nok holde, når det er Gud, der spinder den - og når Gud har fat i den lange ende. Amen

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke 14. juni 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 7. juni 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 14. maj 2026 Prædiken i Særslev Kirke 3. maj 2026 Prædiken i Melby Kirke 26. april 2026