Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 3. april 2026Langfredagv. sognepræst Gunvor Sandvad
Uddrag af Jesu Kristi lidelseshistorie:KorsfæstelsenDe førte Jesus ud til det sted, som på hebraisk hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted. De ville give ham vin krydret med myrra, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og de korsfæstede ham og sammen med ham to andre, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side, med Jesus i midten. Således gik det skriftord i opfyldelse, som siger: 'Og han blev regnet blandt lovbrydere.' Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Men Jesus sagde: 'Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.'
Jesu morMen ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: 'Kvinde, dér er din søn.' Derpå sagde han til disciplen: 'Dér er din mor.' Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
SpottenOg de, der gik forbi, spottede Jesus og rystede på hovedet og sagde: 'Nå, du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset'.
Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: 'Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Kristus, Israels konge, den udvalgte, lad ham nu frelse sig selv og stige ned fra korset, så vi kan se det; så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.'
Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: 'Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.'
De to forbrydere på korseneDen ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: 'Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!' Men den anden satte ham i rette og sagde: 'Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.' Og han sagde: 'Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.' Og Jesus sagde til ham: 'Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.'
Jesu dødOg da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: 'Elí, Elí! lemá sabaktáni? - det betyder: Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?' Nogle af de, som stod der og hørte det, sagde: 'Hør, han kalder på Elias.'
Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: 'Jeg tørster.' Der stod et kar, fyldt med eddike. Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en isopstængel og stak den op til hans mund og gav ham noget af drikke, idet han sagde med de andre: 'Lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.'
Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: 'Det er fuldbragt.'
Og Jesus råbte atter med høj røst: 'Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.' Da han havde sagt det, bøjede han hovedet og opgav ånden.
TegneneOg se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Men da officeren, som stod lige over for ham, og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så, at han udåndede sådan, - og så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og priste Gud og sagde: 'Den mand var virkelig retfærdig og Guds søn.'
Prædiken:Vi har nu sunget og hørt om Jesus' sidste timer langfredag. Jesus var naglet fast til korset. Det må have gjort usigeligt ondt. Og så ydmygelsen og alle de hånende ord oveni. Alligevel samlede Jesus sine sidste kræfter sammen til at sige de korsord, vi nu har lyttet til. Indtil han ikke kunne mere - og døde, mens han bad: Far, i dine hænder betror jeg min ånd.
Vi flager på halv, fordi Jesus døde langfredag. Der er hverken lys, blomster eller altersølv på alterbordet. Til gengæld har vi helt frit udsyn til altertavlen.
Fotograf: Arnold Mikkelsen, Nationalmuseet, 2019I det store midterfelt ser vi Jesus på korset. Disciplen Johannes står til venstre - og Jesu mor, Maria, til højre. De er tæt på Jesus. Hvis de ville, kunne de nemt række hænderne frem, og røre ved ham. Men det gør de ikke!
Tværtimod. De er trådt et skridt til side. Ærbødigt. Som om de ville sige: 'Vi skal ikke tage jeres opmærksomhed.' De har foldede hænder. Som når man beder til Gud - eller stille har sin opmærksomhed rettet mod Gud.
Det er svært at se alle detaljerne på afstand: Men også Jesus har lukkede hænder. Som når man folder hænderne. Jesus ville altså også have haft foldede hænder, hvis ikke hans arme var blevet strakt ud og hans hænder var blevet naglet fast på korset.
Maleren var Niels Poulsen Dahlin i 1781. Han har zoomet ind på de tre med foldede hænder: Jesus, Johannes og Maria. Alle de andre ser vi ikke: De mange mennesker, som hånede Jesus. Soldaterne. Ypperstepræsterne. Røverne på de andre kors. Vi ser kun Jesus, Johannes og Maria med foldede hænderne.
På billedet er der stille. Vi hører kun vinden, der driver de mørke skyer hen mod den formørkede sol. Ligesom vinden får sedlen øverst på korset til at blafre. Med Pilatus håndskrift: 'Jesus fra Nazareth, jødernes konge.'
Alt det andet hører vi ikke: De mange, som råbte og hånede. De korsfæstedes jamren. Deres pårørende som græd. Larmen. Soldaternes våben. Alt det hører vi ikke. Vi hører kun vinden.
Maleren har fokuseret på det øjeblik, hvor Jesus døde: Jesus sagde:
'Det er fuldbragt - Far, i dine hænder betror jeg min ånd.' - Så udåndede han og alt stod stille. For sådan er det, når nogen dør: Så står alting stille.
Johannes og Maria folder hænderne, fordi det er et helligt øjeblik. Nu har Jesus fuldført sin frelsergerning: Han har givet sit liv. Som et offer for verdens synder. Og det er jo også inklusiv mine - vores synder. Både de synder, vi er skyldige i - og dem, vi er ofre for.
Maleren skrev et citat fra Hebræerbrevet ovenover korsfæstelsesbilledet. Sådan som det lød i 1781. I kan se det på arket:
'Således er og Kristus én gang ofret, for at borttage manges synder, anden gang skal han ses uden synd for dem, som forventer ham til saliggørelse.'Sådan lidt mere jordnært sagt: Jesus har taget vores synder bort ved at dø. Vi må stadig leve med følgerne. Men vores synder skiller os ikke længere fra Gud. Vi er tilgivet - det hele. Vi er blevet befriet til at begynde på en frisk og se, om vi ikke kan gøre det bare lidt bedre.
I og med at Jesus led og døde, har vi fået en ven i mørket. Jesus gik foran os ind i mørket og døden. Det er en trøst at tænke på. For så ved han, hvordan det er, når alt er forfærdeligt. Han har selv været der. Vi er ikke alene med alt det, der er vores langfredag: Det, vi lider under. Det, vi slås med. Det, vi fortryder.
Da Jesus døde gik det store forhæng i templet i stykker. Det flængedes af sig selv - fra øverst til nederst. Det var et tegn. En himmelsk bekræftelse på, at Jesus har åbnet en dør og en vej for os alle. Vi kan gå den lige vej til Gud og ud i livet - som Guds frie, tilgivne og elskede børn.
Jesus har også åbnet døren til Paradiset - porten til Himlen. Han gik selv ind som den første - sammen med røveren. Ham han lovede: S
andelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis. Vi må tro, at Jesus havde røveren i hånden. Og at de to fulgtes ad ind gennem den åbnede dør - ind i Paradis, til opstandelsen og livet.
Prøv at se øverst på altertavlen. Jesus Kristus står på jordkloden med opstandelsens sejrsfane i hånden. Ja, han nærmest danser! For nu har han åbnet døren til Paradis - til opstandelsen og livet. Han har åbnet døren for røveren. Og for dem, vi savner. For os, der lever nu - og for dem, som kommer efter os.
Jesus Kristus har fuldbragt ofret for vores synder. Døren er åbnet. Vi skal se ham. Vi skal ses igen.
Amen.
God Langfredag - og Guds fred.
Flere andagter