Andagter & prædikener

Prædiken i Melby Kirke 1. februar 2026
Septuagesima søndag
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 25, 14-30

Jesus sagde: »Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han.

Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge.

Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.

Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage.

Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.«

Prædiken:



Sikke en tillidserklæring! Det var helt vildt mange penge, de tre tjenere fik i hænderne. En talent var en møntenhed. En talent svarer til ca. 6 millioner kr. i dag. Omregnet til vores tid, fik de tre tjenere altså henholdsvis 30, 12 og 6 millioner i hænderne.

De mange penge var ikke en gave, de kunne bruge på dem selv og til hvad som helst. Det var betroede midler, de fik ansvaret for et stykke tid. Når den rige mand kom hjem igen, skulle talenterne afleveres tilbage - sammen med et regnskab, selvfølgelig.

Jesus tegner et billede af Gud og os med sin lignelse. Den rige mand er et billede på Gud. Gud har skabt alting og lægger masser af muligheder i vores hænder. Tjenerne er derfor os. Og talenterne - hvad er de et billede på?

Oprindeligt var talent altså en møntenhed: Ligesom kroner, euro osv. Men på grund af denne lignelse er ordet talent kommet til at betyde nogle særlige evner, man er født med. Hvis man bruger og træner sit talent, kan man blive særligt dygtig til at spille håndbold - for nu at nævne noget aktuelt. Eller føre indviklede storpolitiske forhandlinger eller bage lækre fastelavnsboller - det er også aktuelt for tiden.

Men jeg tror nu ikke, at Jesus kun tænkte på dem, som er særligt dygtige til et eller andet. Jeg tror, Jesus tænkte på alt det meget, Gud giver hver eneste af os. Vi har ikke fået ens. Vi har heller ikke fået det samme. Men vi har alle fået meget:

For det første har Gud givet os livet: Lige nu trækker vi vejret og lever: Det betyder, at der foregår en hel masse både i vores hjerne og hjerte. Faktisk svimlende meget, når man bliver opmærksom på det: På samme tid kan man lytte til en prædiken, overveje om der er nok i køleskabet til frokosten og at det måske var en god idé i eftermiddag at ringe eller sende en sms til ham eller hende, der er noget trist for tiden.

Tænk på alt det, vi kan tænke, sige, gøre - og udføre med vores hænder. Tænk på den kærlighed, vilje og engagement, der banker i hjertet. Hvor er det vildt meget, Gud har givet os.

Sammen med livet har vi fået en hel kapital af ressourcer og muligheder af Gud. Som vi kan bruge til at gøre noget for andre og være noget til glæde og gavn for andre mennesker. Når vi gør det, erfarer vi det samme som de to første tjenere: Det, vi giver til andre og gør for andre, kommer dobbelt tilbage.

Når vi for eksempel sætter engagement og hjælpsomhed i omløb - kommer det dobbelt tilbage. Det spreder sig, som ringe i vandet. Derfor kan Gud - lignelsens rige mand - 'høste, hvor han ikke har sået - og samle, hvor han ikke har spredt.'

De to første tjenere klør på og fordobler formuen. Til sammen gør de husets herre 7 talenter - altså 42 millioner kroner rigere. Fuldstændig enslydende siger den rige mand til de to: Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget: Gå ind til din herres glæde!

Hvad så, hvis det var mislykkedes for de to, selvom de forsøgte af bedste vilje? For sådan er livet jo også. Hvad nu, hvis de to havde sagt: Det gik ikke så godt. Herre, du må tilgive os. Vi gjorde, hvad vi kunne. Men vi lavede rigtig mange fejl - og der kom uventede bump på vejen. Du betroede os 7 talenter tilsammen, men vi mistede altså de 6 - så vi kan kun give dig denne ene talent tilbage.

Hvad ville husets herre så have svaret? Jeg tror, han ville have sagt: Ja, det var ikke så godt. Men jeg tilgiver jeres fejl. Og bump på vejen - det kommer der jo! I har været tro i det små. Jeg vil betro jer meget: Gå ind til jeres herres glæde!

I lignelsen bliver tjenerne nemlig ikke målt på deres succes. De bliver ene og alene målt på deres trofasthed: At de turde leve og bruge deres muligheder.

Havde den sidste tjener dog bare turdet tro på det! Så havde han nok ikke gravet sin ene talent ned og givet op på forhånd. Det var så ulykkeligt et spild af alle de muligheder han fik.

Han gravede alle sine muligheder ned af frygt. Han forestillede sig, at hans herre - altså Gud - var en hård mand, der ville straffe ham, hvis det gik galt. Selvom hans herre faktisk havde vist sig temmelig tillidsfuld og risikovillig ved at lægge 6 millioner muligheder i hans hænder.

Vi må prøve at have tillid til Gud. Tillid til at Gud vil tage imod os med barmhjertighed og tilgivelse, når vi taber mulighederne på gulvet og synes, at vores liv er mislykket. Vi skal ikke være bange for Gud og frygte for at blive straffet. For vi har allerede set og hørt, hvordan Gud er. Jesus viste det med sine lignelser og endnu mere med sin væremåde.

Vi hørte også om apostlen Paulus. Han var kommet til Athen og gik rundt og så på de mange altre i de græske templer. Han lagde mærke til et alter for 'en ukendt Gud'. Så gav Paulus sig til at prædike for grækerne om Jesus.

Gud, der har skabt alt og betroet os så meget - er nemlig ikke en ukendt Gud. Gud har én gang for alle vist sit ansigt i Jesus. Når vi ser på Jesus, ser vi et spejlbillede af Gud. Gud er ligesom Jesus.

Derfor slutter vi med at synge salmen: 'Du satte dig selv i de nederstes sted.' Det gjorde Jesus dengang - og det gør han stadig: Jesus sætter sig ved siden af os, når vi har tabt det hele på gulvet. Han giver os Guds tilgivelse. Han giver os nye chancer. Hver dag fylder han vores tomme hænder med liv, fra kilder uden for os selv. Det er Guds nåde og barmhjertighed.

Så gå da frit enhver til sit
og stole på Guds nåde.
Da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde.

Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke 1. marts 2026 Prædiken i Melby Kirke 15. februar 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 8. februar 2026 Prædiken i Særslev Kirke 25. januar 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 18. januar 2026