Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 12. oktober 2025
17. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 14, vers 1-11

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå.

Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på.

Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

Prædiken:



Du skal holde hviledagen hellig - sådan lyder det 3. af Guds 10 bud. Hvilken kærlig omsorg! Gud har også tænkt på, at vi mennesker ikke bare skal arbejde og slide i én uendelighed. Gud har givet os helligdagene, så vi kan hvile og komme til kræfter igen. Og så vi kan komme i kirke og få Guds velsignelse og høre det, som vi ikke kan sige os selv: Gud vil os det bedste. Han ønsker, næstekærlighed og enhed mellem mennesker.

Men vi mennesker har det med at gøre mange ting til noget problematisk, som vi skal diskutere. Hvad med det 3. bud: Du skal holde hviledagen hellig. Kan vi så holde fri fra alting på helligdagen? Hvad må vi og hvad må vi ikke? Har vi ligefrem en lovlig undskyldning for at trække stikket og lukke øjnene for andre menneskers problemer og nød, når det er helligdag?

På en helligdag var Jesus inviteret til middagsselskab hos en de førende farisæere. Farisæerne var som fyrtårne i mørket for andre. De var meget omhyggelige med at leve rigtigt efter Guds gode bud og leveregler - og viste andre vejen.

Men der kan også være revner i fyrtårne: De inviterede farisæere tænkte kun på sig selv. De kæmpede om de bedste pladser ved bordet. Og så holdt de godt øje med Jesus. Hvis han gjorde noget forkert på helligdagen, kunne de bruge det imod ham.

Midt i hurlumhejet stod en mand med tykke ben. Han led af vand i kroppen. Måske har nogle af jer prøvet at have vand i kroppen? Det gør ondt. Fødderne hæver og benene bliver tykke som stolper. Hvert eneste skridt gør ondt - ligesom det gør ondt at stå op. Åh, hvor han da trængte til at sidde ned på en stol - den arme mand med vand i kroppen.

Men han fik ikke nogen stol at sidde på. Havde alle farisæerne virkelig så travlt med at finde de bedste pladser til sig selv, at de ikke lagde mærke til ham? Eller var de mon så beregnende, at de tænkte: Lad os vente og se, hvad Jesus gør. Hvis Jesus gør ham rask, så har vi noget, vi kan bruge imod Jesus!

Uanset hvad de mon tænkte, så udfordrede Jesus dem og spurgte: Er det tilladt at helbrede nogen på helligdagen - eller er det ikke? Ingen svarede.

Men så svarede Jesus selv. Ikke med ord, men ved gøre noget. Jesus helbredte manden. For ja, selvfølgelig. Manden skal da ikke gå og vente og lide ondt til i morgen, hvis jeg kan hjælpe ham nu i dag. Hvor svært kan det være?

Manden gik derfra på raske, slanke ben og fødder. Han har sikkert hoppet af glæde hjem! Tænk, at det ikke gjorde ondt mere!

Bagefter udfordrede Jesus de tavse farisæere og spurgte dem: Hvad nu hvis en af deres egne børn eller deres egen ko faldt ned i en brønd? Ville de så ikke redde barnet eller koen op med det samme, så de ikke druknede i brønden? Det ville de heller ikke svare på. Men manden med vand i kroppen var jo ved at drukne indvendig fra - så det var vel på en måde det samme?

Så springer vi frem til vores egen tid. Vi tænker nok ikke så meget på, om det er helligdag eller ej, som man gjorde dengang. Men en del af os har en travl hverdag og meget, vi skal nå. Derfor er vi opmærksomme på at trække stikket og holde fri, når vi har fri. Hvis vi ikke er så gode til det, husker andre os på, at vi skal passe på os selv og vores familie.

Gud synes også, at vi skal passe på os selv. Derfor gav han os helligdagen. Og så kan det da også godt være, at Gud ryster på hovedet over meget af det, vi render til og bruger vores tid på. For hvad er i grunden vigtigt? Hvor er det egentligt, at vi skal være og bruge vores kræfter?

Du satte dig selv i de nederstes sted, sang vi for lidt siden om Jesus. Han viste os, at din og min plads er at være i øjenhøjde med den, som har brug for os. Vi skal hjælpe, når vi kan.

Selvfølgelig skal vi passe på os selv. Men vi skal også være parat til at glemme os selv og være der for andre. Man kan nemlig aldrig holde fri fra at være et medmenneske. Hør engang vers 2. fra salmen, vi skal synge om lidt:

Du skal elske din næste som dig selv
du har døgnvagt på din egen sjæls hotel
du skal åbne dine døre
og la folk gå ind med pløre.

Salmen er skrevet af Iben Krogsdal. Jeg hørte engang Iben Krogsdal fortælle om, hvorfor hun digtede linjen med, at vi skal lade folk gå ind med pløre: Det var dengang hendes egne børn var små. Måske havde de efterårsferie - ligesom mange nu?
I hvert fald legede børnene i haven. Imens vaskede hun gulve i køkkenet og bryggerset og var lige blevet færdig. Gulvene skinnede blankt. Så blev børnene tørstige og kom løbende ind i køkkenet med gummistøvlerne på og masser af pløre og brune blade under støvlerne. Ja, så måtte hun jo i gang igen. Men hun var jo deres mor - og så på dem med milde øjne.

Iben Krogsdal tog det øjeblik til sig som et eksempel på, hvordan Gud er og hvad han ønsker af os. Du skal tage imod andre, også når de er til besvær. Og mere end det: Du skal ud og mærke efter, hvem har brug for mine kræfter.

I vers 5 og 6 digter hun videre:

Og når dagen er omme i dig selv,
og du ikke gjorde nok alligevel
ligger det du ikke gjorde
på de andres natteborde.

Men om natten går livets far herned
og han lægger hånden på dig med sin fred
og hans øjne lyser milde:
Du har lov at være lille.

Gud er livets Far, som ser på os med milde øjne. Gud tilgiver os. Også det vi forsømte og ikke fik gjort. Må det give os kræfter til at tage fat igen. Og må vi finde håb og trøst i, at Guds hænder og kærlighed kan nå alle mennesker - også dem vi ikke længere kan nå - og dem, som ikke er her mere. Du har lov til at være lille - og stole på, at Gud har styr på det hele.

Amen

Guds fred - og god søndag
Prædiken i Ejlby Kirke 16. november 2025 Prædiken i Særslev Kirke 9. november 2025 Prædiken 2. november 2025 i Ejlby Kirke & Særslev Kirke Prædiken i Melby Kirke 19. oktober 2025 Prædiken i Ejlby Kirke 5. oktober 2025