Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 8. september 2024
15. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Lukasevangeliet kap. 10, vers 38-42:

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.« 

Prædiken:



Hvornår har du sidst været på uanmeldt besøg hos nogen? Jeg mener: Uden at ringe først? Uden at sende en besked i forvejen? Det føles næsten en anelse forbudt bare at komme uden at have spurgt først, om det er i orden.

Hvis det uanmeldte besøg er på retur - er det en skam. Det er værdifuldt at kunne lægge til side, hvad man er i gang med, og lade snakken gå. Det er ikke spild af tid. Det er nok snarere meningen med livet.

Heldigvis findes børnene. Børn kan man lære meget af. Et barn kommer løbende med et sneglehus eller en sten mellem de små fingre - og det er altså NU, jeg skal se fundet.

---

Det skulle også være nu. Han kunne heller ikke vente. Det er den etiopiske hofmand, jeg tænker på. Ham vi hørte om for lidt siden. Det var nu, han ville døbes!

Hofmanden var kørt hele vejen fra Etiopien i Afrika til Jerusalem i Israel. Det var lang rejse - og så i en gammeldags hestevogn! Han havde rejst så langt for at tilbede Gud og for at købe en bibel - eller rettere: Det Gamle Testamente, for Det Nye Testamente var ikke skrevet endnu. Nu var han så begyndt på hjemrejsen - og inviterede Filip op i vognen, så han kunne hjælpe ham med at forstå bibelteksten.

Filip havde fulgtes med Jesus i flere år og var en af de 12 disciple. Filip havde set Jesus blive korsfæstet. Ligesom han havde set Jesus levende igen, efter at han var stået op fra de døde. Alt det fortalte Filip om - og så var det, at hofmanden ikke kunne vente. Det var nu, han ville døbes!

Han fik standset vognen, da de kørte forbi en sø: 'Se der er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt? Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.' Så gik de begge to ned i vandet - og Filip døbte hofmanden med den kristne dåb. For nej, der var ingen hindring, når han nu troede og så gerne ville døbes.

Selvom det måske er mange år siden, vi blev døbt, er vi alligevel de nyeste led i en meget lang række af mennesker. Tænk på alle dem, som er blevet døbt i løbet af de 2000 år, der er gået, siden Jesus stod op fra de døde!

Langt henne i den anden ende af rækken står den etiopiske hofmand. Selvom der er mange år imellem, er dåben alligevel den samme. Det samme skete for hofmanden, som for oss:

Gud er universets skaber og altings opretholder - og det skulle man jo tro, tog al Guds tid og opmærksomhed. Men Gud er så anderledes end mennesker. Gud kan sagtens rumme, at vi mennesker kommer på uanmeldt besøg. Gud åbner sine arme og sit hjerte og tager imod os - hver og en. Gud lytter til os - og velsigner os. På en helt særlig måde i dåben - og ligesådan når vi beder til Gud eller er til gudstjeneste.

---

Vi hørte også om, at Jesus kom på besøg hos søstrene Martha og Maria. Sandsynligvis kom han uanmeldt - og Filip og de andre disciple fulgte med. Den situation kan vel give enhver kvinde sved på panden. Hvad har jeg lige i køleskabet til 13 sultne mænd, der har vandret en hel dag?

De to søstre reagerede forskelligt: Maria fandt en stol til Jesus - og satte sig så på gulvet ved hans fødder. Ligesom et barn ville gøre. - Martha derimod skyndte sig at finde mad frem til dem. Og hun brokkede sig over, at hun skulle gøre det hele alene.

Men så svarede Jesus lidt overraskende, at der kun er én ting, som er nødvendig. Nemlig at lytte og tage imod, hvad Jesus sagde. Det som Maria gjorde. Og det skulle hun have lov til.

Umiddelbart kan det lyde som om Jesus synes at madlavning og alt muligt andet arbejde er unødvendigt. Jeg tror nu ikke, at det skal forstås så bastant.

Hver ting til sin tid. Selvfølgelig skal der laves mad til dem, som er sultne. Det siger sig selv, at det er nødvendigt. Vi har brug hinandens arbejde og indsats. Det siger selv. Det behøver ingen forsvarstale. Men i en travl hverdag, behøver det måske en forsvarstale, at Maria holdt pause med alle de andre nødvendige opgaver - for at lytte til, hvad Jesus sagde. Ligesom vi gør nu:

Jesus tager i forsvar, at vi lader alle mulig andre opgaver vente en times tid - og i stedet sidder her i kirken. Vi synger og hører Guds ord - og beder til Gud. Vi tager imod Guds velsignelse. Vi bliver sat fri og samtidig bundet i kærlighed til Gud og vores medmennesker. Vi får et perspektiv og pejlemærke, for alt det, vi skal tage fat på bagefter. Lige nu er det eneste nødvendige, at vi tager imod, hvad Gud giver. Det må vi ikke lade gå fra os. Gud gør os til noget stort: Gud gør os til 'Lille Guds barn i verden her':

Lille Guds barn i verden her,
hold dig da til din Fader nær!
Spørg om hans magt og kærlighed,
stol kun på ham og hvil i fred.
O, Gud ske lov.

Føden og klæden nok du får
af ham i morgen, som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O Gud ske lov!

(Den danske salmebog nr. 41, vers 7-8)

Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke, 13. juli 2025 Prædiken i Ejlby Kirke, 6. juli 2025 Prædiken i Særslev Kirke, søndag 15. juni 2025 Prædiken i Melby Kirke, mandag 9. juni 2025 Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke, søndag 8. juni 2025 Prædiken i Ejlby Kirke, 1. juni 2025