Andagter & prædikener

Prædiken i Særslev Kirke 16. august 2026
11. søndag efter trinitatis - Velkomstgudstjeneste for nye konfirmander og deres familie
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
Lukasevangeliet kap. 7, vers 36-50

En af farisæerne indbød Jesus til at spise hos sig, og han gik ind i farisæerens hus og tog plads ved bordet. Nu var der en kvinde, som levede i synd i den by. Da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke fuld af olie, stillede sig grædende bag ham ved hans fødder og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med olien.

Da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, tænkte han ved sig selv: »Hvis den mand var profet, ville han vide, hvad det er for en slags kvinde, der rører ved ham, at det er én, der lever i synd.«

Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.«

Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. Du gav mig ikke noget kys; men hun er blevet ved med at kysse mine fødder, siden jeg kom herind. Du salvede ikke mit hoved med salve, men hun har salvet mine fødder med olie. Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.«

Og han sagde til hende: »Dine synder er tilgivet.« De andre ved bordet begyndte at tænke ved sig selv: »Hvem er han, som endog tilgiver synder?« Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig. Gå bort med fred!«  

Prædiken:

Forleden dag fik jeg et brev i postkassen. I brevet fortæller Hans Verner om en særlig oplevelse med sin hund Siffi.

Når man fortæller eller skriver til en præst om noget, man har tænkt, sagt, gjort eller oplevet, så har præsten tavshedspligt og må ikke fortælle det til andre.

Men netop det her brev med Hans Verners oplevelse - er altså sendt til mere end tusind mennesker i Dansk Blindesamfund. Derfor bryder jeg ikke nogen tavshedspligt ved at dele historien med jer:

Hans Verner bor tæt ved Vesterhavet. Han elsker at gå på stranden og få vind i håret. Han kan også godt lide at bade og tage sig en dukkert. Men så begyndte hans syn at forsvinde - og i løbet af kort tid blev han blind. Hans Verner blev trist, sad mest indenfor og syntes, at alting var slut.

Men så fik Hans Verner en førerhund - Siffi. Siffi hjalp ham sikkert ned til stranden og alle mulig andre steder hen.

Hans Verner fik mod på livet igen. Han gik også tur på stranden igen. Hans Verner glemte næsten, at han var blevet blind - og tog sig også af og til en dukkert. Siffi lå bundet inde på stranden og passede på hans håndklæde, tøj og ting imens.

Men en dag, hvor Hans Verner var ude at bade, mistede han orienteringen. Pludselig vidste han ikke, i hvilken retning han skulle gå, for at komme ind til land igen. Om han skulle gå den ene eller den anden vej. Og han kunne jo ikke se det.

Siffi fornemmede straks, at der var noget galt. Hun rev sig løs og svømmede ud til ham. Hans Verner fik fat i hendes halsbånd, og Siffi førte ham sikkert tilbage til stranden. Siffi reddede Hans Verner i en farlig situation. Derfor er Siffi blevet kåret som Årets Førerhund 2026.

-

Vi kan lære noget af Siffi. Siffi har lært lige fra hun var en lille hvalp, at hun skal hjælpe sin blinde ejer. Og det gør hun så. Fordi hun er en hund.

Vi mennesker derimod - vi tænker så mange tanker. Sommetider tænker vi hårde og dømmende tanker om hinanden:

Han skulle have tænkt sig om. Det er da alt for farligt at gå ud og bade i de store bølger, når han ikke kan se - og så helt alene. Han kunne bare have ladet være. Han er selv ude om det. Ja, jeg gider i hvert ikke at rejse mig.

Måske er det lidt overdrevet. Men sommetider tænker vi sådan nogle hårde og dømmende tanker om hinanden.

I dagens stykke fra Lukasevangeliet hørte vi, at Jesus var inviteret til middag hos Simon. En kvinde kom ind. Hun var ikke inviteret, men kom alligevel. Hun lagde sig på knæ ved Jesus. Hun græd og kyssede hans fødder. Hun tørrede hans fødder med sit hår og dryppede fin duftende parfume på dem.

Hold da op! Simon var chokeret. Folk i byen snakkede om kvinden og alt det forkerte, hun gjorde. Simon tænkte, at det måtte Jesus da vide, hvis han kom fra Gud. Han syntes, Jesus skulle bede hende stoppe og gå sin vej.

Men Jesus sad helt roligt og sendte hende ikke væk. Jesus så dybere. Han så, at kvindens noget påtrængende opførsel var en ordløs bøn om at blive tilgivet. Jesus forklarede Simon, at det var hendes måde at sige tak for, at hun måtte komme til Jesus og bede om tilgivelse.

Vi har brug for hinandens hjælp. Og vi har brug for Gud og Jesus. Vi har brug for et sted at komme - også med alt det, som mislykkedes for os - og det, som vi gjorde forkert. Vi har brug for at blive tilgivet. Gud og Jesus tilgiver os og giver os en ny chance.

I dag hører vi Jesus sige til kvinden - og til os: Dine synder er tilgivet - din tro har frelst dig - Gå bort med fred.

For mange år siden fik jeg det her billede: Gud er kærlighed, står der. Billedet hænger i gangen ovre i præstegården.



Når I nu kommer til præst på tirsdag og de næste mange tirsdage - og stiller jeres tasker i gangen. Så kan I lige kigge på billedet og læse: Gud er kærlighed.

Gud ser på os med kærlige øjne. Gud ved også, at vi sommetider gør noget dumt og forkert. Men Gud tilgiver os alligevel. Gud vil, at vi skal være ligesådan overfor hinanden. Gud vil, at vi skubber alle de hårde og dømmende tanker væk - tilgiver hinanden og prøver at hjælpe hinanden videre.

Jesus sagde også: Vær barmhjertige, som jeres himmelske Far er barmhjertig.

Amen

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 9. august 2026 Prædiken i Særslev Kirke 2. august 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 26. juli 2026 Prædiken i Særslev Kirke 19. juli 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 12. juli 2026