Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 12. november 2023
23. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet 22, 15-22

Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde: »Mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk. Sig os, hvad du mener: Er det tilladt at give kejseren skat eller ej?«

Men Jesus gennemskuede deres ondskab og sagde: »Hvorfor sætter I mig på prøve, I hyklere? Vis mig skattens mønt!« De rakte ham en denar. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?«. »Kejserens,« svarede de.

Da sagde han til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Da de hørte det, undrede de sig og forlod ham og gik deres vej.

Prædiken:



'Er det tilladt at give kejseren skat?' Sikke en fælde de havde udspekuleret! Hvis Jesus svarede 'Ja' - så kunne de piske en stemning op imod ham: 'Se bare - ham Jesus er en landsforræder, der samarbejder med romerne.'

Og hvis Jesus svarede 'Nej' - så kunne de sende bud efter de romerske soldater og få ham anholdt: 'Se bare - ham Jesus er en oprører. Han får folk til ikke at betale skat til kejseren!'

Men Jesus gik ikke i fælden. Han sagde: 'Vis mig skattens mønt!' Straks stak en hånden i lommen og tog en mønt frem. Jesus spurgte så: 'Hvis billede og inskription er der på mønten?'

På de romerske mønter var der et billede af kejseren i Rom. Ligesom vi har dronning Margrethe på vores mønter - i hvert fald på 10- og 20 kronerne - men de er jo også mest værd.

Mens de så alle sammen stod og kiggede på det lille kejserbillede på mønten - sagde Jesus: 'Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!'
-
Jeg vil vove den påstand, at det er meget lettere at give kejseren, hvad kejserens er - end at give Gud, hvad Guds er.

Hvis vi betaler vores skat og lever efter landets love og forpligtelser, som ordentlige samfundsborgere - så kan vi godt sætte flueben ved det med at give kejseren, hvad kejserens er.

Udfordringen er den anden halvdel: Giv Gud, hvad Guds er. Det er ikke sådan lige at sætte flueben ved, som en løst opgave.

For hvad er Guds? - Det er jo det hele. Alting tilhører Gud. Fordi Gud har skabt det hele: Himlen og jorden med hele mylderet af dyr og planter, natur og liv og ressourcer.

Vi modtager livet og det hele fra Gud. Lige fra det øjeblik hjertet slår sit første slag i det lille foster inde i sin mors mave. Nøgne og tomhændede bliver vi født - og vi modtager en hel verden fra Gud at leve i. Det er ikke vores fortjeneste - vi får det givet.

Dag efter dag rækker vi vores hænder frem som tomme skåle - og får det hele givet af Gud. Livet - med alt hvad det indebærer - er én stor foræring fra Gud.

Det kan hurtigt blive så selvfølgeligt, at vi glemmer, at det hele er en gave fra Gud.

Men på den her årstid sker det jo, at man går i seng med ondt i halsen, næsen løber og det gør ondt i hovedet og man tænker: 'Åh, nej - jeg er da vist ved at blive forkølet - eller er det influenza eller corona, der er på vej? Hvordan skal jeg dog klare, alt det, jeg skal og gerne vil i morgen?'
Men så gav Gud en god nats søvn. Mod forventning, vågner man næste morgen og føler sig frisk. Så er livet en morgengave!

I det blanke morgengry
skaber Gud dit liv på ny
Dag er optakt, muligheder
for at hjælpe dem, der beder
om et værdigt liv på jord.

Sådan skal vi synge om lidt. Lars Busk Sørensens salme - nr. 370: Menneske din egen magt - er et godt bud på, hvordan vi giver Gud, hvad Guds er.

Lars Busk Sørensen var født i 1930 og døde her i september i en høj alder. Han var folkeskolelærer på Harboøre - og fantastisk til at skrive salmer, der er enkle og ligetil - og sommetider også med skumsprøjt fra Vesterhavet i.

For mange år siden, hørte jeg Lars Busk Sørensen fortælle om, hvor inspirationen til salmen 'Menneske din egen magt' kom fra:

Lige nu ser vi jo de forfærdelige krigsbilleder fra Gaza og Israel. Sådan blev der også bombet i England under 2. verdenskrig.

I en by havde bomberne lavet store ødelæggelser. Det var også gået hårdt ud over byens store, gamle kirke. Murbrokker, glasskår, tagsten og kirkens inventar lå hulter til bulter.

I kirken havde der hængt et stort kors med en udskåret figur af den korsfæstede Jesus på. Det hang højt oppe i korbuen. Men da bomberne faldt over byen og kirken, faldt korset ned og begge arme knækkede af Jesusfiguren.

Bagefter blev det ødelagte kors stillet op ad en væg. Der hang Jesus så nu på korset - men uden arme. Der var bare nogle korte armstumper tilbage.

Så var det, at en eller anden havde sat et stykke papir på korset: Ligesom en hilsen fra Jesus på korset: Jeg har ingen hænder - ingen andre hænder end dine, stod der. Det inspirerede Lars Busk Sørensen til at skrive:

Du skal bringe verden fred,
dagligt brød og kærlighed.
Livets Gud har dine hænder,
derfor er det dig, han sender,
når din næste lider nød.

Se på dine hænder - Tænk hvor meget dine hænder kan!’

De kan smøre rugbrødmadder. De kan stryge et barn over håret. De kan holde i en hånd og hjælpe en dårligt gående sikkert ned af trappen - osv.

Dine hænder er med dig hele dagen - i dit arbejde og derhjemme og i alt, hvad du går og gør for andre mennesker. Med dine hænder giver du Gud, hvad Guds er. Med dine hænder som redskab, velsigner og hjælper Gud andre mennesker - og gør verden en lille smule bedre at leve i.

Livets Gud har dine hænder - Tak Gud, at du vil bruge os og vores hænder. Amen

God søndag og Guds fred.
Prædiken i Melby Kirke 3. december 2023 Prædiken til familiegudstjeneste i Særslev Kirke 26. november 2023 Prædiken 5. november 2023 i Melby Kirke & Særslev Kirke Prædiken i Ejlby Kirke 22. oktober 2023 Prædiken i Melby Kirke 8. oktober 2023