Andagter & prædikener

Prædiken 5. november 2023
i Melby Kirke & Særslev Kirke
Allehelgensdag
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Evangelium:

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
Matthæusevangeliet kap. 5, vers 1-12

Læsning fra Johannes' Åbenbaring:

Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: »Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.« Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: »Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!'

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«
Johannes' Åbenbaring kap. 7, vers 9-17

Prædiken:



Allehelgensdag er en helt særlig søndag. Vi tænker på dem, vi har mistet - og mindes dem. Vi mærker sorgen og savnet. Anderledes kan det ikke være. Vi mærker også taknemligheden for alt det, vi fik sammen med dem, som ikke er her mere. Uden dem ville livet slet ikke have været det samme.

For mit eget vedkommende synes jeg, at sorgen og savnet kommer i bølger. Sommetider er det bare en lille ting, der får mig til at savne helt vildt. For eksempel åbnede jeg en skuffe forleden dag. Ganske tilfældigt fik jeg øje på en gammel entrébillet fra en god sommerferieoplevelse, vi havde sammen. Så kommer der vand i øjnene igen. For vi kan jo ikke tage på sådan en tur mere.

Eller måske er det en sang i radioen. Eller en tanke, der flyver gennem hovedet. Så gør det ondt indeni og man savner helt vildt. Jeg tror, I kender til det - alt for godt.

Men ligesom en mønt har to sider - sådan er det også med sorgen. Der er to sider: Den ene side er smerten og savnet. Den anden side er taknemligheden.

Jeg er sikkert ikke den eneste, som gemmer på en gammel entrébillet og andre ting, der er gode minder ved. Der er så meget at sige tak for: Alle de dage og år, som vi faktisk fik sammen. Gode oplevelser, ferier og festdage - og alle de helt almindelige hverdage. En kop kaffe ved køkkenbordet og en god snak.

Taknemligheden gælder også alle de spor, som vores døde satte i vores liv. De var med til at præge os og forme os og gøre os til de mennesker, vi er nu - hver især. Det må vi bære med i hjertet som en god arv. Leve af det og give det videre til andre.

-

Her i kirken hører vi så de ord fra Gud, som vi ikke kan sige os selv: Døden ikke er det sidste. Gud har mere godt i vente til os alle. Det kristne håb kan siges helt kort: 'Det ender godt'.

Det ender godt! Fordi det ender hos Gud. Gud giver os en helt ny virkelighed at være i efter døden: Opstandelse fra de døde og et evigt liv i Himmeriget.

Det kunne være så rart, hvis Jesus havde sagt noget mere detaljeret om det evige liv efter døden. Det gjorde han ikke. Men vi har påskebudskabet om, at Jesus stod op fra de døde. Og vi har hans løfte om, at Gud også vil lade os stå op fra de døde.

Og så er der de bibeltekster, vi hørte. De er som et kighul, hvor vi ser ind i Himmeriget. Først hørte vi Johannes' store syn og åbenbaring. Om de mange gange 12000, der står foran Guds trone i Himlen. Det kan godt være helt svimlende med den lange opremsning. Måske er det netop pointen. Så vi kan forstå, hvor stor Guds rummelighed er. Vi er svimlende mange menneske, som Gud vil åbne Himmerigets porte for.

Johannes så en uendelig masse mennesker stå i hvide klæder foran Guds trone. Det er de døde, som er stået op fra de døde og nu er levende hos Gud. Og selvom de er mange - så ser Gud hver enkelt. Han tørrer hver tåre af deres øjne.

Et eller andet sted i mængden står også dem, vi har mistet. De er nu et godt sted med lys, trøst og barmhjertighed. Vi må tro, at vi også skal komme der engang. Vi skal møde og gense dem igen, som døden har adskilt os fra. Det ender godt.

Men hvad så med entrébilletten? Kommer vi ind, når vi nu ikke er perfekte? Hvad med alle os - mig selv inklusiv - der sommetider siger og gør noget, jeg bagefter fortryder - og sommetider synes, at min tro kan ligge på et lille sted.

Jo, jeg tror, at vi kommer ind alligevel. Entrebilletten er nemlig ikke vores egen fortjeneste - hvor mange gode gerninger og tro, der nu står på kontoen, når livet gøres op. Entrebilletten er Jesus - hans gode gerninger og hans stærke tro på Gud.

Hvem er de - og hvor kommer de fra? spurgte Johannes, da han så de mange i hvide klæder. Entrébilletten gemmer sig i det mærkelige svar han fik: Det er dem, som kommer fra den store trængsel og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.

Lammet - det er Jesus. Han er entrébilletten. Jesus døde for os alle. Det er Jesus selv - hans død og opstandelse, som gør os hvide og rene for Gud. Så vi kan gå ind i Himmeriget.

-

Jesus siger: Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salig er et smukt gammelt ord. Det er svært at finde et nyt ord, som betyder helt det samme. At være salig er noget mere, end at være lykkelig eller heldig. At være salig betyder at have det så godt, som man kun kan have det i Himmeriget.

Salighed - det er den glæde, håb og trøst, som Gud giver. Vi må tro på, at vores døde nu er salige hos Gud.

Men også vi, der lever her, er salige. For Gud er også hos os. Det kan godt være, at vi sjældent mærker, at Gud er nær. Eller tænker over det. Men Gud er med os. Han giver os kræfter til alligevel at tage et skridt og en dag mere. Gud hvisker trøst til vores hjerte. Gud sender nogle gode medmennesker, der hjælper os. På den måde er også vi, der sørger, salige.

Vi er i Guds hænder - levende og døde. Lige nu er vi adskilte. De levende har Gud i sin ene hånd - de døde har han i sin anden hånd.

Men adskillelsen varer ikke ved: Engang skal vi forenes igen og se hinanden igen i Guds Himmerige. Sådan ender det godt.

Salige er vi, som sørger, for vi skal trøstes. Amen

God søndag - og Guds fred Prædiken i Melby Kirke 3. december 2023 Prædiken til familiegudstjeneste i Særslev Kirke 26. november 2023 Prædiken i Ejlby Kirke 12. november 2023 Prædiken i Ejlby Kirke 22. oktober 2023 Prædiken i Melby Kirke 8. oktober 2023