Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke, søndag 28. maj 2023
Pinsedag
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Fra Det Nye Testamente: Johannesevangeliet 14, 22-31

Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: »Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?«

Jesus svarede ham: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra!«

Prædiken:

Åh, det er bare en byge. Sådan har jeg sagt tit, hvis jeg var kommet afsted uden regntøj og blev våd. Man bliver tør igen. Det er jo bare en byge.

Men i tirsdags, da der endelig kom regn til de tørre marker og haver, var det ikke bare en byge. Hvor var det godt, at der kom en byge - vi trængte til den - og den faldt på et tørt sted.

Jeg er blevet opmærksom på ordet 'bare' og prøver at undgå at sige det. Fordi ordet 'bare' er ligesom en termostat, man skruer ned for. Når man siger 'bare' skruer man ned for tingenes værdi og betydning - som om de ikke betyder ret meget. Men det passer ikke.

Det er bare en byge - nej - det er ikke bare. Regnbyger er uundværlige for jorden og planterne - dyr og mennesker.

Det er bare et glas vand - nej - drikkevand er uundværligt - og det bedste man kan få, når man er tørstig.

Det er bare mig - nej - det er ikke bare dig: Du er godt og vigtigt, at du er her.

I kan selv tænke videre og finde flere eksempler..

Selv Gud har brug for en regnbyge - og når regnen udebliver, må Gud vande på en anden måde. I Skabelsesberetningen i Bibelen står der:

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. (1. Mosebog 2,4b-7)

Den store Gud bøjede sig ned til jorden - formede et menneske og blæste nænsomt livsånde i mennesket. Måske er åndedrættet den bedste beskrivelse af Gud. Gud er os lige så nær, som luften i os. Vi lever i ham, også selvom vi ikke kan se ham eller tænker over det. Som luften er han til stede, trofast, nærværende og livgivende.

For at vi kan leve, må vi indånde luften, ellers dør vi. På samme måde må vi også lade Gud tage bolig i os. Og det er netop, hvad Jesus lovede disciplene: Den der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

Pinse er, at Jesus og Gud tager bolig i os. Gud og Jesus kommer til os som Helligånden og er i os. Vi kan ikke se det eller forstå det. Men måske kan vi alligevel en gang imellem fornemme det: Når vi mærker, at vi lever. Når vi kan ånde frit, når vi får lyst til livet igen. Når vi får energi, mod, tro, håb, kærlighed. Så er det Helligånden, der giver os et frisk pust. Så er det Gud, der skaber liv i os.

Og vi skal ikke gøre os fortjente til det - eller præstere noget for at opnå det. Det er på Guds initiativ det sker: Det er Gud, der bøjer sig og blæser livsånde i sit menneske. Det er Gud, der sender sin Helligånd til os. Det er Gud, der gør det.

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst, sagde Jesus. Vi skal ikke lade frygten løbe af med os - eller miste modet. Vi er ikke alene. Gud, Jesus, Helligånden er i os og lige så nær, som den luft vi indånder. Det er ikke til at begribe. Det er nærmere noget, vi må tage imod og prøve at hvile i.

Pinse er kirkens fødselsdag. På Pinsedagen kom Helligånden over disciplene - og de fik energi og mod til at gå ud og dele alt det, de havde modtaget: Tro, håb, kærlighed, Helligånd. Sådan havde de ikke haft det før. Da Jesus blev korsfæstet, gemte de sig bag låste og lukkede døre. Og der blev de ved med at være, selvom Jesus stod op fra de døde og gentagne gange, viste sig for dem - og på Kristi Himmelfartsdag gav dem missionen: Gå ud alverden og prædik evangeliet. Men disciplene gemte sig stadig deres hule. Sådan som vi også kan have det - og ikke rigtig komme nogen veje, selvom vi gerne vil.

Men på Pinsedagen bragede døre og vinduer op. Helligånden kom over disciplene. Som tunger af ild. En følelse af at være optændt og inspireret. De fik et skub ud blandt andre - ud af deres hule. Den kristne kirke var blevet født.

Derfor tillykke med fødselsdagen til os allesammen. For vi er jo også en del af det. Også vi fik Helligånden. Helligånden kom til os, da vi blev døbt. Helligånden skal også nok finde vej til dem, som ikke er døbt endnu. Helligånden bliver ved med at komme og overraske.

Helligånden er ligesom regnen, der falder fra himlen og finder vej ned til planternes rødder - og giver liv. Og samler sig i vandhuller og dugperler på bladene, som giver liv til dyr og planter.

Vi lægger særligt mærke til regnen, når den falder på et tørt sted. Sådan bliver vi også særligt opmærksom på Helligåndens livgivende kraft, når det er tørt i os.

Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. Jeg giver jer ikke som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! sagde Jesus.

Gud holder os varsomt i sine hænder. Han giver ikke slip på os og taber os ikke. Han bøjer sig og ånder nyt liv i os. Det er den tryghed, vi kan leve vores liv på. Det giver fred i hjertet. Det er livgivende regn for sjælen. Det er Helligånden, som virker i os.

Glædelig Pinse og Guds fred
Prædiken i Særslev Kirke 24. september 2023 Prædiken ved høstgudstjeneste i Ejlby Kirke 17. september 2023 Prædiken i Melby Kirke 3. september 2023 Prædiken i Ejlby Kirke & Særslev Kirke 20. august 2023 Prædiken i Særslev Kirke 13. august 2023 Prædiken i Melby Kirke 6. august 2023