Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Andagter & prædikener
Udskriv denne side  
Søndag 13. oktober 2019

Noget om pladser - prædiken til 17. søndag efter Trinitatis
Søndag d. 13. oktober 2019 i Særslev Kirke & Ejlby Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad



Søndagens evangelium:

Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå.

Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« Det kunne de ikke svare på.

Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«
Lukasevangeliet 14, 1-11

Prædiken:

Stakkels mand - ham der led af vand i kroppen! Nu ved jeg ikke, om I har prøvet at have vand i kroppen. Når man har vand i kroppen - er arme og ben hævede og tykke. Det trykker overalt og gør ondt at stå op - selv et kort øjeblik. Derfor gør det godt, hvis en venlig person tilbyder en stol at sidde på.

Men der var ingen, der tænkte på at stille en stol frem til den syge mand med vand i kroppen. Han fik lov til at stå op. For alle gæsterne den dag hos farisæeren, var optaget af at få de bedste pladser ved bordet til sig selv. Man kan se dem for sig: De masede sig frem og skubbede til hinanden - hver med sin tallerken i hånden, for at få de bedste pladser.

Men Jesus var opmærksom på den syge mand. Han helbredte manden, så han kunne gå rask derfra - uden vand i kroppen og de smerter, det havde givet. Jesus gjorde et Guds mirakel for øjnene af dem. Og så skulle man jo tro, at hele selskabet var blevet forbavsede og glade. At de ville snakke løs og glæde sig over, at den syge mand var blevet rask. Men der var bare dyb tavshed. Ingen sagde noget.

Jesus stillede dem et spørgsmål. Men de kunne ikke svare, fortæller Lukas. Det var ellers et let spørgsmål.

Hvis nu jeres eget barn eller et husdyr faldt ned i en brønd - og var i fare for at drukne. Ville I så ikke straks gøre alt hvad I kunne for at få halet barnet eller dyret op - også selv om, det var på helligdagen? spurgte Jesus.

Men farisæerne var fuldstændig tavse. Var de vrede over, at Jesus havde gjort manden rask på helligdagen? Det var nemlig sabbat - lørdag - jødernes helligdag. Jøder viser ære og respekt for Gud ved at lade være med at arbejde på sabbatten - ud over det, som er absolut nødvendigt. Var farisæerne vrede over, at Jesus havde gjort manden rask på en sabbat? Eller var de pinligt berørte over, at de havde overset den syge mand - og kun været optaget af at få de bedste pladser til sig selv? Måske var der noget af begge dele i deres tavshed.

Men episoden viser os noget væsentlig om, hvordan Jesus er. Jesus kunne ikke vente med at hjælpe den syge mand til næste dag. Det måtte være her og nu. Det var absolut nødvendigt. Ligesom det er absolut nødvendigt at redde et barn fra at drukne.

Jesus fik altid øje på dem, som var oversete eller helt udenfor. Han stoppede op, var solidarisk med dem - og gav en plads til dem, der ellers ikke var plads til nogen steder. Jesus tilsidesatte sig selv - og gav sit liv væk i tjeneste for andre. Han gjorde det, selvom der var nogen, som blev vrede og sure over det.

Jeg kom til at tænke på en film, jeg engang så: Den handlede om en dreng i Sverige. Drengen var dygtig til at løbe orienteringsløb. Orienteringsløb er populært i Sverige. Orienteringsløb går ud på, at deltagerne bliver sendt ind i en skov - en af gangen. Så skal man finde nogle poster ved hjælp af kort, kompas og GPS. Den der kan finde alle poster på kortest tid har vundet. Det gælder både om at være hurtig til at løbe - og om at være god til at finde posterne og finde vej mellem sten og grene - og ikke fare vild i skoven.

I det her orienteringsløb var det flere skoler i en kommune, som deltog. Drengen var blevet udtaget blandt alle de andre på hans skole til at repræsentere skolen. Alle hans kammerater på skolen havde store forventninger til ham. Disse forventninger var et pres, som fik drengen til at løbe ekstra stærkt og gøre sit allerbedste. Og han var virkelig dygtig til orienteringsløb og havde gode chancer for at blive nummer et.

Midtvejs i orienteringsløbet - et godt stykke inde i en skov - så han ud af øjenkrogen, at der lå et menneske på jorden et stykke væk i den forkerte retning. Jeg er nødt til at løbe videre, tænkte han. Ellers mister jeg tid og så vinder jeg ikke. Så han løb videre. Men han kunne slet ikke koncentrere sig. Han blev ved med at tænke på den person, som lå på jorden. Hvad var der sket? Var han eller hun kommet til skade? Havde vedkommende ligget der længe? Det var en stor skov - og der kom ikke ret mange mennesker i den. Måske var personen i livsfare? Tankerne myldrede i hans hoved.

Efter nogle minutter vendte han om. Løb tilbage til den person, der var faldet. Det var en dame, der var gået i skoven for at samle svampe. På en eller anden måde havde hun fået sin fod i klemme under en gren og var vredet om på foden. Nu lå hun på den fugtige jord - og det gjorde så vanvittig ondt i foden, at hun ikke var i stand til at rejse sig op.

Drengen fik ringet efter hjælp. Da hjælpen kom frem, løb drengen videre på orienteringsløbet. Men han havde mistet mange minutter. I stedet for at blive nummer et - blev han nummer sidst.

Da han næste dag kom i skole, var hans klassekammerater skuffede: Vores skole kunne have blevet nummer et. Hvorfor løb du dog tilbage til hende, der var faldet? Der var vel kommet nogle andre, der kunne have hjulpet hende? sagde de skuffede.

Men drengen forsvarede sig og sagde: Der er noget der vigtigere, end at blive nummer et. Det er vigtigere at være et medmenneske.

Selvom han ikke blev nummer et - havde drengen i virkeligheden fundet den rigtige plads: Det vigtigste er at være et medmenneske. Og det kan have sin pris. At være et medmenneske indebærer sommetider, at man må give afkald. Man må sætte sig selv og sine egne mål til side for et andet menneskes skyld.

Og så til sidst: Om lidt holder vi nadver. Det er Jesus selv, der inviterer os til at sidde med ved bordet og modtage nadveren. Der er en plads til os alle sammen - og alle pladser er lige fine.

Hvis I lægger mærke til det, så er knæfaldet og alterskranken en halv cirkel. Vi ser nemlig kun den ene ende af bordet. Bordet fortsætter ind i Himlen - i Guds Himmerige. Ved den anden af bordet i Himlen sidder dem vi har mistet og savner nu. Men engang skal vi mødes igen og sidde ved det store bord i Himlen. Så bliver glæden stor. Amen
Flere andagter
 
»Noget om at tro - prædiken til 21. søndag efter Trinitatis
Søndag 10. november 2019
»Prædiken Alle helgens dag
Søndag 03. november 2019
»'Vær ikke bekymrede' - Prædiken ved høstgudstjeneste
Søndag 29. september 2019
»Tak - prædiken til 14. søndag efter Trinitatis
Søndag 22. september 2019
»Gå du hen og gør ligeså!' - Prædiken til 13. søndag efter Trinitatis
Søndag 15. september 2019
Kirkekalender
Søndag 24. november
Sidste søndag i kirkeåret
Særslev:
Børnekirke i Særslev Kirke kl. 9.00
Ejlby:
Melby:10.30
Kirkekaffe/-te efter gudstjenesten
» Se flere datoer

Arrangementer
Adventsgudstjeneste & risengrød
Søndag d. 1. dec. kl. 10.30 i Særslev Kirke
1. søndag i advent tænder vi det første lys i adventskransen. Vi begynder det nye kirkeår og ser fre....
» Læs mere
» Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Noget om at tro - prædiken til 21. søndag efter Trinitatis
Noget om at tro - prædiken til 21. søndag efter Trinitatis 10. november 2019 i Særslev Kirke v. so....
» Læs mere
Prædiken Alle helgens dag
Prædiken Alle helgens dag Søndag d. 3. november 2019 i Særslev Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad ....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referater
Referat af konstituerende møde den 6. november 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke ....
» Læs mere
Referat
Referat af møde 2. oktober 2019. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link....
» Læs mere
Kommende møder:
05. december 2019 kl. 19.00
14. januar 2020 kl. 19.00
05. februar 2020 kl. 19.00

Sognepræst: Gunvor Sandvad, Tlf. 64 84 11 37 - 23 44 71 09