Andagter & prædikener

Faderen, der tog et skridt mere - og ét mere....

Bibelfortælling ved familiegudstjeneste i Melby Kirke, søndag d. 25. oktober 2015 v. Gunvor Sandvad, sognepræst i Særslev-Ejlby-Melby pastorat



I skal have en beretning mere fra Bibelen - om en mand. Vi ved ikke, hvad manden hedder. Men han boede i byen Kapernaum. Han var far til en dreng - og hans søn var blevet meget syg. Drengen var så syg, at alle var bange for, at han ville dø.

Så var det, at denne far havde hørt om Jesus. Manden havde også hørt, at Jesus på den tid var i byen Kana. Der var godt nok 25 km dertil, men manden var parat til hvad som helst for at redde sin drengs liv.

En tidlig morgen gik han afsted. Undervejs tænkte han på, hvad han ville sige til Jesus. Han ville bede Jesus om at gå med ham hjem til Kapernaum - og gøre hans søn rask.

Faderen gik så hurtigt han kunne de 25 km. Ved middagstid var han nået frem til Kana og mødte Jesus. Han forklarede Jesus, hvor alvorligt syg hans dreng var og bad Jesus om at tage med ham hjem: 'Kom med, før mit barn dør,' bad han. - Men Jesus tog ikke med faderen hjem. Jesus sagde bare: 'Gå hjem, din søn lever.'

Manden troede på, hvad Jesus sagde, og begyndte at gå hjemad igen. Han havde ingen beviser. Det eneste, han havde, var de få ord, Jesus havde sagt: 'Gå hjem, din søn lever.'

Der var også 25 km hjem. 50 km i alt gik han. Nogle af jer store FDF'ere tog et 50 km-mærke, da vi var på lejr i sommer. Jeg tror godt, at I kan huske, hvordan det føltes i benene at gå 50 km. I husker sikkert også, hvor mange timer det tog - og hvor mange tanker, I kunne nå at tænke undervejs.

Vi ved ikke, hvad manden tænkte på vej hjem. Jeg forestiller mig nu, at han blev træt og ind imellem var ved at give op. Måske har han tænkt: 'Det nytter ikke noget. Gud er ligeglad med mig - se bare, Jesus ville ikke engang gå med mig hjem.'

Og eftermiddagen blev til aften - og aftenen blev til nat - og det blev helt mørkt. Det var mørkt rundt omkring ham - og det var også mørkt af sorg og tvivl inde i hans hjerte.

Men så var det - midt i mørket - at manden rejste sig. Han sagde til sig selv: 'Nej, jeg vil ikke give op. Jesus sagde: 'Gå hjem, din søn lever'. Gud er til at stole på. Han har nok alligevel en vej igennem det her, selvom jeg ikke forstår det.'

Og så tog manden et skridt mere - og ét skridt mere. Langsomt - skridt for skridt - gik han fremad gennem mørket. Hele den lange vej - alle 25 km - hjem igen. På et tidspunkt begyndte de første solstråler at lyse i øst. Natten blev til morgen - og manden kunne nu se, at han næsten var hjemme.

Da kom der nogle glade mennesker hjemmefra løbende ham i møde. Forpustede råbte de: 'Din søn er blevet rask! - Han har ikke feber mere!'

Faderen blev selvfølgelig ovenud glad - og så spurgte han dem: 'Hvornår begyndte min dreng, at få det bedre?' - 'I går eftermiddag ved et-tiden faldt feberen,' svarede de. Og manden kunne regne ud, at det var sket lige præcis på det tidspunkt, da Jesus sagde til ham: 'Gå hjem, din søn lever.'

Nu vidste manden, at det passer, at vi mennesker kan stole på Gud. Men mens han gik i mørket, havde han ingen beviser. Da havde han bare de få ord, som Jesus havde sagt.

Sådan er det også for os. Mens vi er på vej her i livet, har vi bare de ord, som Jesus har sagt, at holde os til. Men vi skal gøre ligesom manden: Tro på det, som Jesus har sagt - stole på Gud - og så tage et skridt mere, og ét mere.

Jesus lover os: 'Jeg er med jer alle dage, indtil verdens ende.' Matthæusevangeliet 28, 20
Amen.


Bibelfortællingen er en genfortælling af Johannesevangeliet kap. 4, vers 46-53:

Jesus kom nu atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg i Kapernaum. Da han hørte, at Jesus var kommet fra Judæa til Galilæa, tog han hen til ham og bad ham om at komme med derned og helbrede hans søn; for han lå for døden. Da sagde Jesus til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke.« Den kongelige embedsmand svarede: »Herre, kom med derned, før mit barn dør.« Jesus sagde til ham: »Gå hjem, din søn lever.« Manden troede Jesus på hans ord og gik; og allerede mens han var på vej hjem, kom hans tjenere ham i møde og fortalte, at hans dreng var i live. Han spurgte dem så ud om, i hvilken time han havde fået det bedre, og de svarede: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus havde sagt: »Din søn lever.« Og han og hele hans husstand kom til tro.
Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 14. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 7. april 2024 Prædiken i Ejlby Kirke og Særslev Kirke 31. marts 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 29. marts 2024 Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 28. marts 2024 Prædiken ved Familiegudstjeneste i Særslev Kirke 24. marts 2024