Søndagens prædiken (Arkiv)

Søndag den 28. september 2008

19. søndag efter trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Næste dag stod Johannes der igen med to af sine disciple. Han ser Jesus komme gående og siger: »Se, dér er Guds lam.« De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, sagde han: »Hvad vil I?« De svarede: »Rabbi, hvor bor du?« - Rabbi betyder Mester. Han sagde til dem: »Kom og se!« De gik med og så, hvor han boede, og blev hos ham den dag; det var ved den tiende time. Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus.

Først møder han sin bror Simon og siger til ham: »Vi har mødt Messias« - det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus. Da Jesus så ham, sagde han: »Du er Simon, Johannes' søn; du skal kaldes Kefas« - det er det samme som Peter. Næste dag ville han tage til Galilæa og møder Filip. Jesus siger til ham: »Følg mig!« Filip var fra Betsajda, fra samme by som Andreas og Peter. Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Filip sagde til ham: »Kom og se!«

Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

Joh 1,35-51

---

Mennesket adskiller fra dyrene ved vores evne til at reflektere, tænke og træffe en beslutning og føre beslutningen ud i livet. Vi har en fri vilje, mener vi da. Men det morsomme er, at vi mennesker ofte har svært ved at bestemme os. Hvert øjeblik fra den tidlige morgenstund og resten af dagen er jo på en måde en lang række valg indtil vi igen lægger os ned om aftenen. En række valg vi skal træffe. Sommetider kan der ske det, at vi går i stå i vores valg. Vi kan ikke træffe en beslutning. F.eks. hvis manden i huset ikke kan vælge hvilket slips han skal tage på. Skal det være den mørke og konservative slips eller skal det være det lyse og spraglede slips?

Eller måske er det fruen i huset, der ikke kan bestemme sig for hvilket tøj hun skal tage på. Hun står foran spejlet og kigger på to nederdele - skal det være den mørke nederdel eller skal være den brune nederdel? Hun giver op, sætter sig foran spejlet og kalder sin mand hen for at han skal give sin vurdering af hvilken nederdel, der passer hende bedst. Han kommer lidt modvilligt, tøver lidt og svarer undvigende, " Den sorte dér er da meget pæn" og han er allerede på vej væk. Hun holder den sorte op for sig og han hører hende sige siger: "Nej jeg tror jeg tager den brune i stedet for, den passer nok alligevel bedst".

Sådan kan vi mennesker gå i stå i en valg-situation, når vi ikke kan overskue den eller ikke har energien til at træffe et valg. Skal vi eller skal vi ikke. Sådan kan vægelsindet sætte os i stå.

Vi kan også tage et eksempel fra litteraturens verden fra forfatteren Johs. V. Jensens roman Kongens fald. Der er en passage i bogen med Kong Chr. den 2. Kong Chr. den 2. arbejder på at gøre Danmark til en stormagt. Nu han sidder i en båd og skal beslutte sig. Kongens forhandlinger med den jyske adel er brudt sammen, og igen og igen sejler den faldne Kong Christian frem og tilbage mellem Middelfart og Snoghøj, uden at kunne beslutte sig for, om han skal fortsætte forhandlingerne i Jylland eller helt forlade riget. Hver gang båden nærmer sig den ene side skifter kongen mening og han giver signal til at båden skal vende om og sejle over til anden side og samme ordrer lyder så igen over til den anden side - og sådan går det den halve nat, frem og tilbage. Det er kendt eksempel på vægelsind og manglende beslutningsevne.

Nej det er ikke altid let at bestemme sig. Selv småting kan være svære at beslutte sig for.

Skal jeg rejse mig op eller skulle jeg lige forlænge min eftermiddagslur med 10 minutter mere på den anden side?

Vi er i dag i kap 1. og Johannes har lige begyndt sit evangelium. Jesus finder sine disciple. Og de første disciple har tilsyneladende ingen problemer med at bestemme sig, da de møder Jesus fra Nazareth. Der lyder en kort opfordring. Og opfordringen kommer i 3 variationer. " Se det Guds lam", "Kom og se" og "Følg mig". Mere skulle der ikke til, de tøvede ikke, de bestemte sig med det samme og fulgte Jesus. Svaret på Jesu opfordring kom altså prompte, der var ingen overvejelser eller betænkninger hos de første disciple - de fulgte bare efter.

Altså først kom to af Johannes Døberens disciple, nemlig Andreas og Simon, så senere Filip og til sidst Natanael. Alt sammen hører vi om her i Johannes Evangeliets begyndelse, hvordan de slutter sig til Jesus og følger ham. Og vi ved godt hvordan det senere går dem, hvad de kommer ud for og hvordan det slutter med, at fællesskabet i første omgang går i opløsning.

Det betagende er den måde disciplene slutter sig til Jesu følgeskab. Fornuften kom aldrig ind, de handlede bare, de fulgte ham bare som styret af en instinktiv tillid. Men når man tager en beslutning uden megen overvejelse, så melder fornuften og fortrydelsen sig ofte senere, når man begynder at se konsekvenserne af valget. Og når disciplene her var så hurtige til at slutte sig til Jesu fællesskab, må spørgsmålet senere melde sig hos dem - om de nu også virkelig ville det, som de gik ind til.

Den sidste discipel vi hører om i dag er Natanael om hvem Jesus siger: Der er sandelig en israelit, i hvem, der ikke er svig. Bemærkningen rammer plet. At være svigefuld betyder, at man undertrykker sandheden, at man er troløs. Men Natanael er uden svig og Natanael svarer Jesus rosende ord med udtrykket: "Her er Israels konge" og med den begrundelse følger Natanael sammen med de andre begejstrede disciple efter Jesus.

Og så er Johannes ev. i gang. Men det bliver en trist fortælling om bristede forventninger. Det bliver en fortælling om svigefulde disciple, der først uden megen omtanke begejstret følger Jesus, men siden bliver skuffede for så til sidst at svigte, forråde og stikke af. Svigefuldheden, troløsheden finder nemlig tit sin næring i skuffelsen. Og svigefulde var disciplene, Andreas, Filip, Peter og Judas og de andre, som siden kom til. Og en af de disciple vi hører mest om her om søndagen i kirken er Peter, ham som senere fik tilnavnet "Klippen", han var samtidig den mest svigefulde af dem alle. Natanael, ham uden svig, forlader scenen her i Joh Evangeliets start og ham hører vi ikke mere til. Men, tænk lige, hvis Natanael virkelig var et menneske helt uden svig, så har Johannes Ev. jo skånet os for at høre om ham. For kan du spejle dig i menneske helt uden svig og slippe fra det med god samvittighed i behold? Næ du kan sikkert bedre spejle dig i de svigefulde, dem, som blev skuffede over livet, over sig selv, ja mon ikke du snarere kan spejle dig i dem, der fortrød den beslutning de traf og fortrød hvad de gjorde? Kan du mon nikke genkendende til dem, som efter deres valg, kunne se, at de gjorde galt? De svigefulde, som først tilsluttede sig og som en Peter gjorde opmærksom på egen kærlighed og trofasthed, så længe det gik godt, for siden så at ombestemme sig og trække sig skyndsomt tilbage, da alt gik ned ad bakke. Hvis du på nogen måde kan spejle dig i deres svigefulde reaktion, så skal du få større ting at se. Og høre. For så fortæller Joh. Ev. nemlig videre om ham, der aldrig svigtede dem, der svigtede. For dem er himlen altid åben. Det er akkurat det evangelium som Johannes begynder at skrive, en fortælling om de svigefulde: Om Gud, der alligevel elskede verden, verden af svigefulde og mislykkede. Om Guds trofasthed i Jesus Kristus, der aldrig selv faldt i vægelsind og derfor aldrig lod de svigefulde i stikken.

Amen.