Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Søndagens prædiken (Arkiv)
Udskriv denne side  
Søndag den 5. januar 2003

Helligtrekongers søndag

De vise mænd

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."

Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:

      Du, Betlehem i Judas land,
      du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
      Fra dig skal der udgå en hersker,
      som skal vogte mit folk, Israel."

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det."

Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.

Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Matt. 2,1-12

I dag - helligtrekongers søndag - startede vi med at synge "gør dig nu rede, kristenhed"; en salme der handler om mission.

Om det lys, som er Guds ord,
om hvilket folkeslag skal sig samle,
At mødes i dit kirkekor,
De unge med de gamle.

-som Aastrup skrev det.

Hellig tre kongers søndag er nemlig siden reformationstiden blevet tolket som en "missions-søndag", en søndag, der handler om hvordan alle folkeslag over hele jorden, efter at have fået forkyndt Ordet, skal samles og komme vandrende - sønnerne fra det fjerne, døtrene båret på hoften - til det sande lys, til jesus-barnet, knæle ved krybben julenat og tilbede det.

Præcis som de hellige tre konger gjorde det.

Eller som nogle vise mænd fra Østerland gjorde det; - for det er i grunden det eneste der står om dem i bibelen. At det var nogle vise mænd fra Østerland.

Traditionen har siden hen besluttet sig for at der var tre, gjort dem til konger, givet dem navne: Kasper, Melcior og Baltasar, og endda også givet dem etnisk tilhørsforhold og alder!

Kasper er ung, Melcior er gammel og Baltasar er en sort afrikaner.

Så de hellige tre konger i deres brogede dragter repræsentere hele verden: alle folkeslag og alle alderstrin!

(i dag mangler vi næsten bare at den ene af dem var en kvinde.....)

Men billedet er alligevel klart: I dem stævner den gamle verdens hjørner sammen for at hylde den nye tids hersker: barnet, der har fået Jakobs stjerne til at blive en sol.

Hellig tre kongers dag er en meget gammel fest i kirkens festkalender.

I den gamle kirke var det oprindeligt datoen for julefesten, og sådan fejres den stadig i den ortodokse kirke rundt om i verden.

6. januar er epifani-dagen, dagen for Guds tilsynekomst.

Og temaet for hele helligtrekonger tiden er da også tilsynekomsten af Guds vidunderlige, overraskende og grænsesprængende magt, på tværs af al menneskelig fornuft og beregning.

---

Den herlighed der åbenbares os, det lys, der trænger ind i vores mørke, det kan man så forholde sig til på forskellige måder.

Man kan ligesom de vise mænd søge det. Vandre efter det, glædes over det tilbede det med det fineste man ejer: Guld, røgelse og myrra ,

Eller man kan som Herodes gøre hvad man kan, for at komme det til livs.

Kong Herodes var lidt af en politisk begavelse. Han bar tilnavnet "den store" med rette. Selvom han blot var versalfyrste under romersk overherredømme, så forstod han at manøvrere så begavet, at han ikke bare fik en betydelig personlig magt, men også nød en vis anerkendelse blandt nabolandenes magthavere.

Hans politiske begavelse og personlige magt til trods - eller måske på grund af den - blev han dog mere og mere ensom og paranoid som årene gik.

Historieskriveren Josefus beretter om hvordan han lod sin kone og sine børn og nærmeste slægtninge myrde i skræk for at de ville styrte ham fra tronen.

Derfor var det meget uheldigt da de tre vise mænd dukkede op og spurgte til den nyfødte konge.

Det kunne ikke andet end bære ved til det paranoide bål, der som bekendt så flammede op med ordren om at dræbe alle drengebørn i Betlehem under 2 år, i et forsøg på at komme rivalen til livs.

Så lige som man på den ene side kan se et fremtidshåb i det lille barn fra Betlehem, så kan man altså også se en trussel! - alt efter hvilket sindelag man har.

Det sete afhænger af øjnene, der ser, siger man også, og det kan der være meget sandt i.

---

I et digt af den islandske Matthias Johannesen, spørger han: "spurgte vi ikke tit som børn: Hvor er solen om natten?",

Og spørgsmålet fortsætter med disse ord til Gud: "Således har vi også spurgt, hvor du er, når angsten fylder vor sjæl med mørke".

Og sådan er det jo; vi spørger: Gud, hvor er dit lys, når vi kun kan se mørke overalt.

Mon Maria og Josef kunne skimte lyset da de blev afvist ved herberget og måtte føde deres barn i en stald mellem rotter og mus?

Mon forældrene til drengebørnene i Betlehem kunne se Guds lys, da Herodes udstedte sin ordre?

Det er sandelig ikke sikket! Mon de ikke nærmere har spurgt "Hvor er du, siden du lader sådan noget ske?"

Men ligesom solen om natten ikke er væk, og har forladt os for evigt, så er Gud heller ikke væk, når angsten fylder vores sjæl med mørke.

For os er der måske bare januar-mørkt overalt, men midt i mørket er Guds lys brudt frem, og Guds herlighed åbenbaret.

Det er den virkelige virkelighed - både for dem, der ser det, og dem der ikke gør.

Jeg læste engang en kort replik, en slags kronik, skreves af Georg Geil, den tidligere biskop over Viborg stift, hvor han netop siger noget om at se virkeligheden og se Guds lys i mørket - om man overhovedet kan det.

Han referere en roman, der i tid er tilbage omkr. År 1700.

I det øde, barske grænselandskab mellem Sverige og Norge er en forkommen vejfarende med et lige så forkomment barn på vej ind over fjeldet, da Ingeborg i Ansjön undervejs tager imod dem i sit hjem.

Inden de skal videre, finder Ingeborg sin lille døde Saras tøj frem og giver det til den fremmede pige, der skal gøre rejsen over fjeldet.

"Det skal du ikke komme til at fortryde på opstandelsens morgen", siger den vejfarne til hende - og føjer så til: "I paradis har din Sara nok også fået endnu finere tøj! Tror mor Ingeborg ikke også det?"

Hvortil mor Ingeborg svarer: "Hvad tror jeg? Hvad tror den blinde om lyset?"

Ja, hvad tror den blinde om lyset? Hvad kan man overhovedet tro, hvis der bare er mørkt omkring én?

Selvfølgelig kan sådan en sætning være sagt i bitterhed. Men den kan også siges som en bekendelse til Gud, i hvem der kun er lys, og fra hvem alt lys er.

Hvad tror den blinde om lyset?

Hvad tror mon hvedekornet i jorden om den sprængnings-process, som det skal igennem, hvis livet skal gå videre, og dets eget liv skal blive til nyt liv?

Hvad tror barnet, der skal til at fødes, om den verden der venter det? Sikkert ingenting! Barnet ejer jo ikke erfaring eller sprog eller noget til at sanse alt det med.

Alligevel er lyset og livet og verden. Også den verden, der er større end alt, hvad vi kan sande og sanse.

Amen.

Kirkekalender
Søndag 24. juni
4. søndag efter trinitatis
Særslev:
Ejlby:
Melby:09.00
v. Ole Hansen
» Se flere datoer

Arrangementer
FDF sæsonopstart - friluftsgudstjeneste, leg og sjov
Lørdag d. 25. aug. kl. 14.00 ved Asylet
FDF Særslev inviterer til en hyggelig eftermiddag ved vores Kredshus Asylet, Hemmerslev 22 som op....
» Læs mere
» Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken ved højmesse 2. søndag efter trinitatis
'Bær dit kors og gå i mit spor!', siger Jesus Prædiken ved højmesse 2. søndag efter trinitatis, 10....
» Læs mere
Prædiken på Kristi himmelfarts dag
Prædiken på Kristi himmelfarts dag 10. maj 2018 i Særslev Kirke v. sognepræst Gunvor Sandvad Bib....
» Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Referat
Referat af møde 6. juni 2018. Referatet kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående link. ....
» Læs mere
Konfirmation i 2019
Konfirmation i 2019 Konfirmationsforberedelsen begynder med gudstjeneste i Særslev Kirke, søndag ....
» Læs mere
Kommende møder:
07. august 2018 kl. 19.00
05. september 2018 kl. 18.30

Nyt fra graveren
Sig nærmer tiden...
Sig nærmer tiden... Det er nu over et år siden, at menigheden ved Særslev Kirke har kunnet syn....
» Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad, Tlf. 64 84 11 37 - 23 44 71 09