Udskrift fra: www.de3sogne.dk

Kirkens historie
Udskriv denne side  


Ejlby kirke er efter al sandsynlighed opført i 1100-tallet, og var - efter en nu forsvunden altertavle at dømme - viet til Skt. Ursula.

For at komme op til kirken passerer man ved kirkegårdens nordside en smuk sengotisk portal med køreport og låge.

Biskop Jacob Madsen nævner i sin visitatsbog fra 1590 desuden en nu forsvunden kirkelade.

Selve kirken består af romansk kor og skib, opført af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel med hjørnehoveder.

Oprindeligt var kirken med apsis, men denne blev nedtaget i sengotisk tid, hvor man ved samme lejlighed murede et lille spidsbuet vindue ind i korets østmur.

Ligeledes i sengotisk tid blev kirkens flade trælofter nedtaget og krydshvælv opsat.

Tårnet der nu er afvalmet med tagryg i nord-syd, havde i 1590 bindingsværksoverdel med fire gavle.

Alle de nuværende vinduer er fra 1800-tallet, da skibets sydside for en stor del skalmuredes og koret fik ny taggavl med blændingskors.

Altertavlen er fra 1781 og malet så den illuderer en udskåren altertavle. Hovedmotivet er et korsfæstelsesbillede; på predellaen er et meget charmerende billede af nadverindstiftelsen.

Biskop Jacob Madsen nævner 1590 en nu forsvunden sengotisk altertavle med "Jomfrue Marie oc Helhob Piger hos hinde" (-vel Ursulas 11.000 jomfruer).

På selve alteret står de tunge alterstager, der er udført i barok stil og har en meget kraftig fod.

Kirkens alterkalk dateres tilbage til 1763.

I koret er der desuden fundet et lille romansk elfenbenskrucifiks med sidefigur; det opbevares nu i Nationalmuseet.

Døbefonten er en romansk granitfont af Djurslandstype med bladranke og firesidet fod med tovværk og dyreskikkelser.

Den meget smukt udskårne prædikestol er fra 1609 i landlig senrenæssance med naive hjørnehermer og fladsnitfelter.

I de tre øverste felter står:

AD EVANGELISANDUM PAVRIBUS MISIT ME ("Han sendte mig med glædesbud til ydmyge - Es. 61,1)

QUI CREDIT IN FILIUM DEI HABET VITAM ETERNAM ("Enhver, der tror på Guds søn skal have evigt liv" - Johs. 3,16)

QUE VOBIS DICO OMNIBUS DICO : VIGILATE ("Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: Våg!" - Mk. 13,37)



Nederst i kirkeskibet - bag orglet - er anbragt en prægtig figurgravsten over Vilhelm Oldeland, død 1566, hans hustru Hilleborg Daa, død 1612, og dennes søster Anne Daa, død 1597 (på stenen fejlagtigt 1579).

Ejlby sogn og Melby sogn udgør i dag en menighedsrådskreds med tre medlemmer fra hvert sogn.

Sammen med Særslev sogn udgør de tilsammen et tresognspastorat.

Kirkekalender
Søndag 05. september
14. søndag efter Trinitatis
Særslev:14.00
Sommermøde
Ejlby:-
Melby:-
Søndag 12. september
15. søndag efter Trinitatis
Særslev:10.30
Høstgudstjeneste
Ejlby:09.00
Melby:-
» Se flere datoer

Seneste prædiken
Søndag 22. august 2010
12. søndag efter Trinitatis
I dagens evangelium hører vi, at farisæerne og de skriftkloge forlanger et tegn fra Jesus - et tegn, der viser, at han handler og taler på Guds vegne. For det at tale på ....
» Læs mere

Arrangementer
Sommermøde
Søndag den 5. sept. kl. 14.00 i Særslev kirke.
Foredragsholder er forfatter og sognepræst Martin Herbst ved Korsvejens kirke på Amager. Han vi....
» Læs mere
Særslev kirke - open by night...
Onsdag den 15. sept. kl. 18.30
Børnekoret fra Ørsted kirke leverer første indslag denne aften. Derpå er der pause med forfriskn....
» Læs mere
» Se alle arrangementer


Sognepræst: Jesper Kjær Andersen, Kirkevej 4, 5471 Søndersø, Tlf. 64 84 11 37, E-mail: jeka@km.dk