Kirkens historie

Særslev kirke er opført i 1100-tallet og var i katolsk tid viet til Skt. Nikolaus. Kirken har fra gammel tid været en rig kirke, og Særslev sognekald var førhen også et af de højst lønnede på Fyn.

Meget tyder på at man i katolsk tid har betragtet kirken som noget særligt.

Den er ualmindelig stor af en landsbykirke at være, og det romanske kor og skib er overalt opført af tilhugne granitkvadre, smykket med en profileret sokkel hele kirken rundt.

Derudover er overliggerne over de små oprindelige vinduer monolitter - dvs. udhuggede af en enkelt sten - hvilket har været meget tidskrævende.

Da der vest for kirken har ligget en helligkilde - "møkilden" - er det ikke usandsynligt at kirken i katolsk tid har fungeret som en valfartskirke.

Den tilmurede kvindedør med buet overligger i nord og de tilmurede oprindelige vinduer ses endnu, hvorimod mandedøren med flad overligger er skjult bag det sengotiske våbenhus (nu ligkapel).

På gavlen af våbenhuset ses et såkaldt "middagssolur", der måler timerne omkring middag, opsat 1788.

I øvrigt fik kirken i sengotisk tid tilføjet sit imponerende tårn, og kamtakgavl blev opsat på korets østside.

Indvendigt blev kirkens flade lofter nedtaget og krydshvælv med trekløverribber opsat.

Den oprindelige korbue og det oprindelige romanske granitalter med (en idag tom) helgengrav er bevaret.

Altertavlen, der svarer til den i Guldbjerg kirke, er fra tiden omkring år 1700. Den er udført i akantusbarok, og har i storfeltet et godt korsfæstelsesmaleri af en anonym kunstner.

Kirkens kalk er fra 1772 og har ingraveret våbenskjold for J. H. v. Knuth. Den store oblatæske er fra omkr. 1750.

Et røgelseskar fra katolsk tid opbevares nu i Nationalmuseet.

Den smukke alterskranke er et smedejernsarbejde fra 1945, udført af Hans Rasmussen i Hudevad.

Døbefonten er romansk, udhugget i granit og af Djurslandstypen.

På skibets østhvælv er der ved reformationsjubilæet i 1836 anbragt kalkmalede navnetræk for Chr. III og Martin Luther.

Kirkens nuværende prædikestol er fra 1953, tegnet af H.G. Skovgaard.

På korets sydmur er opsat en gravsten over sognepræst ved kirken Bertel Wichmand, død 1665, hans hustru Anne Erichsdatter, død 1726, og dennes anden mand, ligeledes sognepræst ved kirken, Hans Nielsen Bang, død 1696.

På nordmuren er opsat gravsten over kirkens til dato vel nok mest særprægede sognepræst Peder Jørgensen Aabye, død 1800, om hvem der i sognet stadig kan fortælles historier.

I tårnets vestgavl er indmuret en kanonkugle, om hvilken det siges at den blev affyret mod kirken af svenskerne der havde stilling på Båring bakke.

Præstegården er opført i 1805 og er nu en fredet bygning.

Særslev, Ejlby og Melby sogne udgør et tresognspastorat med fælles menighedsråd.